Ovennevnte grunnlovsforslag som er fremmet av
Carl I. Hagen, Øystein Djupedal, Hill-Marta Solberg, Olav Akselsen,
Berit Brørby, Lodve Solholm, Svein Roald Hansen og Ivar Skulstad, gjelder
innføring av bestemmelser om oppløsningsrett og positiv parlamentarisme
(investitur).
Norge har tradisjon for at mange og aktive partier
stiller lister ved valg til Stortinget, noe som kan gjøre det vanskelig
å etablere flertallsregjeringer (ettpartiregjeringer eller koalisjoner).
Siden 1961 har mindretallsregjeringer vært vanlig. En regjering
som må søke vekslende flertall fra sak til sak, vil nødvendigvis
få sin handlekraft svekket.
Forslagsstillerne mener at for å få handlekraftige regjeringer
som er i stand til å ivareta landets interesser, er et minimum av
autoritet overfor nasjonalforsamlingen nødvendig. Det er Stortinget selv
som må gi regjeringen slik autoritet. Dersom denne autoriteten svekkes
eller faller bort, har det oppstått en situasjon hvor folkeviljen
på ny bør kunne komme til uttrykk gjennom valg.
Etter forslagsstillerne oppfatning, bør en regjering
som er dannet uten støtte fra et definert flertall, ikke kunne oppløse
nasjonalforsamlingen i tilfelle konflikt. Konflikter mellom Stortinget
og en slik regjering vil kunne være regelen mer enn unntaket.
Forslagsstillerne påpeker at dersom regjeringen får
rett til å oppløse Stortinget, bør det samtidig innføres et krav
om at et flertall i nasjonalforsamlingen stiller seg bak en nydannet
regjering, slik at det oppstår et synlig og definert parlamentarisk
grunnlag for regjeringen. Ved at regjeringen dannes på et slikt
grunnlag, blir det klart at nasjonalforsamlingen ønsker nettopp
denne regjering og har utstyrt den med nødvendig autoritet.
Rett til å utskrive nyvalg etter de retningslinjer som
er formulert i forslaget, fører ikke til at regjeringen kan styre
på tvers av folkeviljen. Det blir tvert imot mulig å la velgerne
avgjøre i en situasjon der det oppstår en uløselig konflikt mellom
storting og regjering.
Forslaget går i hovedtrekk ut på at ingen kan
bli statsminister før Stortinget eksplisitt har gitt sin støtte
til den kandidat som er foreslått av stortingspresidenten. Omvendt
kan Kongen i statsråd vedta å oppløse Stortinget dersom flertallets støtte
svikter på en slik måte at regjeringen blir møtt med mistillit eller
taper en avstemning etter å ha stilt kabinettspørsmål. Ifølge forslaget
kan oppløsning likevel bare vedtas dersom regjeringen på forhånd
har gitt beskjed om at dette vil bli resultatet dersom den taper
avstemningen.
Forslaget rommer alternativer som innebærer
at det nyvalgte storting enten skal sitte bare frem til neste ordinære
stortingsvalg fire år etter det forrige, i henhold til dagens ordning,
eller sikres en viss minstetid til å gjennomføre det nye flertallets
og den nye regjeringens politikk. I forlengelsen av dette legges
det frem forslag om en viss videreutvikling av prosedyren for grunnlovsendring.
Det er lagt inn en mulighet for å utsette iverksettelsen
av grunnlovsendringene til etter valget i 2013.
I det følgende blir hvert hovedelement i forslaget kort
gjennomgått. Sist i hvert avsnitt følger forslag til grunnlovsendring
på vedkommende punkt. Til slutt er forslagene samlet og oppstilt
i nummerrekkefølge, sammen med ulike varianter av hovedforslagene
(justering av angitte perioder mv.).
I grunnlovsendringsforslagene innfelt i teksten er
ny tekst samt de deler av den eksisterende teksten som foreslås
endret, markert med kursivert skrift. I det samlede forslag er disse
markeringene tatt ut.
Regler om innsettingsvedtak (investitur) bør
i henhold til forslaget utformes med sikte på to typesituasjoner:
Forslagsstillerne anfører at dersom systemet
skal henge sammen, er det viktig at enhver stortingsperiode innledes
med en avklaring av om regjeringen har stortingsflertallets støtte.
Dette vil også bidra til å sikre god sammenheng mellom valgresultatet
og regjeringens politiske sammensetning.
Avklaringen kan skje på den måten at den sittende
regjering innen en uke etter at et nyvalgt storting har konstituert
seg, enten søker avskjed eller avklarer om den har den nødvendige
støtte.
Hvis regjeringen ikke i første omgang velger
å søke avskjed, kan kravet om å avklare Stortingets støtte tenkes
utformet etter to modeller:
Statsministeren legger
frem en erklæring om hvilken politikk som vil bli ført, og ber det
nyvalgte storting om å votere over erklæringen.
Statsministeren ber om flertall for å fortsette
som statsminister.
Etter forslagsstillernes oppfatning har den
sistnevnte modellen den fordel at statsministerens nøkkelrolle blir
den samme uansett situasjon; dermed blir systemet enklere totalt
sett. Dessuten vil det neppe bli særlig forskjell i praksis, siden
det uansett vil være naturlig at den som ønsker å fortsette som
statsminister, sier noe om den politikk som regjeringen vil føre. Forslagsstillerne
har lagt dette til grunn for grunnlovsforslaget.
Votering må holdes ved avslutningen av det møtet
der statsministeren ber om flertall for å fortsette eller kort tid
(f.eks. to dager) deretter.
Hvis han eller hun får stortingsflertallets
støtte, kan regjeringen fortsette med den sammensetning den hadde
før valget eller med de endringer som statsministeren anmoder Kongen
om å foreta. Hvis positivt flertall ikke oppnås, må regjeringen
søke avskjed.
Både dersom regjeringen søker avskjed uten først
å ha søkt å oppnå Stortingets tillit og når den søker avskjed etter
at et slikt forsøk ikke har ført frem, er den videre prosess som
i situasjon B).
Når regjeringen av en hvilken som helst grunn, f.eks.
valgnederlag eller som følge av mistillitsvotum, har søkt avskjed,
bør Stortingets syn på hvem som bør danne regjering komme til uttrykk gjennom
en votering over forslag på statsministerkandidat. Forslaget skal
i så fall fremmes av stortingspresidenten etter at råd er innhentet
fra den avgående statsminister og fra de parlamentariske lederne.
Når en statsministerkandidat har fått Stortingets støtte,
gir stortingspresidenten meddelelse om dette til Kongen. Kongen
kjenner da Stortingets vilje og gir kandidaten i oppdrag å danne
regjering.
Dersom en foreslått kandidat ikke får flertall, skal
stortingspresidenten fortsette å fremme forslag, men slik at prosessen
skal avbrytes når i alt fire forslag er fremmet uten å få Stortingets tilslutning.
Dersom dette skjer, skal presidenten straks, men senest 30 dager
etter at den sittende regjering har søkt avskjed, initiere oppløsning
av Stortinget og etterfølgende nyvalg (se nedenfor).
Hovedreglene om regjeringsdannelse foreslås samlet
i Grunnloven kapittel C om Stortinget mv. Plassering i forlengelsen
av reglene om Stortingets konstituering mv. vil være naturlig. For
å få en best mulig systematikk uten bruk av tilleggsparagrafer (a,
b osv.) bør det samtidig foretas en opprydding slik at paragrafnumrene 70
og 72, som i dag er tomme, tas i bruk.
En slik løsning gjør det samtidig mulig å begrense
behovet for endringer i kapittel B, som primært handler om den utøvende
makt. Den eneste endring i kapittel B som er nødvendig, foreslås
inntatt i § 12 første ledd om regjeringsdannelse.
Når § 12 først skal endres, er det dessuten
nærliggende samtidig å gjøre den mer oversiktlig ved å samle bestemmelsene
om regjeringens sammensetning i de første delene av paragrafen. Forslaget
om å oppheve tredje ledd (alternativ 1) forutsetter at kravet om
kirkemedlemskap for en del av regjeringens medlemmer allerede er
fjernet som følge av forliket om endringer i forholdet mellom stat
og kirke. Alternativ 2 (om å oppheve fjerde ledd) ser bort fra denne
muligheten.
§ 12 første ledd skal lyde (bare tredje pkt.
er nytt):
Kongen vælger selv et Raad af stemmeberettigede
norske Borgere. Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i
det mindste syv andre Medlemmer. Førend Embedet
som Statsminister besættes, bør Kongen fra Storthingets Præsident have
faaet Meddelelse om Storthingets Opfatning, om hvem der bør vælges.
§ 12 annet ledd skal lyde:
Ægtefæller, Forældre og Børn eller to Søskende maa
ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.
§ 12 tredje ledd oppheves (alternativ 1).
§ 12 fjerde ledd oppheves (alternativ 2).
[Nåværende § 71 skal være § 70 og får endret
innhold, se V nedenfor]
Nåværende § 73 skal være § 71.
Nåværende § 74 skal være § 72.
§ 73 (ny) skal lyde:
Dersom ikke Statsministeren
inden een Uge, efter-at et nyvalgt Storthing er aabnet, har meddelt
Storthinget at Regjeringen vil ansøge om Afsked, skal han inden
Udløbet af samme Frist anmode om Storthingets Tillid til hans Person. Afstemning
afholdes senest to Søgnedage efter Anmodningens Fremsættelse. Saafremt
Anmodningen ikke vinder Storthingets Bifald, forholdes videre saaledes,
som bestemt i § 74.
§ 74 (ny) skal lyde:
Dersom Regjeringen ansøger
om Afsked, bør Storthingets Præsident indhente Statsministerens
og Partigruppeledernes Opfatning om, hvem der bør blive ny Statsminister.
Derefter inviterer Præsidenten Storthinget til at udtrykke sin Tillid
til en af ham foreslaaet Kandidat. Dersom Forslaget bliver antaget,
skal Resultatet meddeles Kongen. I modsat Fald skal Fremgangsmaaden
gjentages indtil tre Gange.
Bliver intet Forslag antaget,
skal Storthingets Præsident snarest, og senest tredive Dage, efterat
Regjeringen har ansøgt om Afsked, anmode Kongen om at udskrive extraordinært
Valg til nyt Storthing.
Dersom det parlamentariske grunnlaget for en regjering
som er dannet med støtte av et flertall i Stortinget, forsvinner
eller svekkes så mye at det ikke lenger kan sies å stå et parlamentarisk flertall
bak regjeringen, mener forslagsstillerne at spørsmålet om oppløsning
av Stortinget kan være aktuelt. Det samme gjelder dersom en koalisjonsregjering
går i oppløsning.
Adgang for Kongen i statsråd til å utskrive
nyvalg før valgperiodens utløp, vil som utgangspunkt bety en styrking
av regjeringens autoritet i forhold til Stortinget. Blant parlamentariske demokratier
er Norge antakelig alene om ikke å ha noen mulighet til å utskrive
nyvalg til sin nasjonalforsamling.
Selv om det vanlige altså er å ha bestemmelser om
dette, varierer det sterkt hvordan de konstitusjonelle bestemmelsene
om dette er utformet og i hvilken grad de blir brukt. Forslaget
innebærer ikke rett til å utskrive nyvalg bare fordi regjeringen
finner det politisk opportunt. Nyvalg vil bare kunne utløses når
de følgende to betingelser samtidig er oppfylt:
a) Retten
til å utskrive nyvalg inntrer bare dersom regjeringen lider nederlag
i votering over et forslag om mistillit eller i en sak hvor det
er fremsatt kabinettspørsmål.
b) Nyvalg kan bare utskrives dersom statsministeren
eller dennes stedfortreder før voteringen har meddelt Stortinget
at dette vil bli resultatet dersom voteringen går regjeringen imot.
Kongens beslutning om nyvalg må treffes innen en
bestemt frist etter voteringen (f.eks. to hverdager) og straks meddeles
Stortinget. Nyvalg skal avholdes tidligst tre og senest ni uker
etter at beslutningen er meddelt Stortinget. Se nærmere under pkt.
1.4.
Det foreslås klargjort at regjeringens plikt
til å søke avskjed som følge av mistillit (se § 15) ikke får anvendelse
dersom vedtaket om mistillit fører til at Stortinget blir oppløst.
I så fall vil det i stedet være valgutfallet og den etterfølgende stortingsbehandling
(se forslaget til § 73) som avgjør regjeringens videre skjebne.
§ 54 annet ledd (nytt) skal lyde:
Kongen bør dog udskrive
extraordinært Valg til nyt Storthing, som skal afløse det tidligere
valgte Storthing, før dettes Funktionstid er omme, dersom Storthinget
har udtrykt Mistillid til Regjeringen, eller en Beslutning er truffet,
efterat Regjeringen udtrykkelig har modsat sig den, og Statsministeren
eller dennes Stedfortræder før vedkommende Afstemning har meddelt,
at der vil blive udskrevet extraordinært Valg, saafremt den faar
et Resultat, som Regjeringen ikke vil akceptere. Bestemmelserne
i § 15 om Regjeringens Afsked som Følge af Mistillid faa ikke Anvendelse.
Dersom ingen statsministerkandidat har fått flertall
innen utløpet av den ovenfor nevnte frist, skal stortingspresidenten
snarest, men senest 30 dager etter at regjeringen har søkt avskjed,
meddele Kongen at det skal utskrives nyvalg. Kongens beslutning
om nyvalg må treffes innen en bestemt frist etter at presidenten
har gitt melding om resultatet, og Stortinget skal straks underrettes.
Nyvalg skal avholdes tidligst tre og senest ni uker etter at beslutningen
er meddelt Stortinget.
§ 54 tredje ledd (nytt) skal lyde:
Extraordinært Valg til
nyt Storthing bør ogsaa udskrives efterat Kongen har faaet Meddelelse om,
at intet Forslag til ny Statsminister er blevet antaget af Storthinget
inden Udløbet af den for dette gjældende Frist.
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
1):
Kongens Beslutning om at
udskrive extraordinært Valg bør i Tilfælde fattes senest to Søgnedage
efter Afstemningen, eller efterat Storthingspræsidentens Anmodning
er given, og strax meddeles Storthinget. Extraordinært Valg skal
være tilendebragt tidligst tre Uger og senest ni Uger efterat Kongens
Beslutning er meddelt Storthinget.
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
2):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «to Søgnedage»
erstattes med «tre Søgnedage»
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
3):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «to Søgnedage»
erstattes med «fire Søgnedage»
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
4):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «to Søgnedage»
erstattes med «fem Søgnedage»
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
5):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «tre Uger» erstattes med «fire
Uger»
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
6):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «tre Uger» erstattes med «fem
Uger»
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
7):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «ni Uger» erstattes med «otte
Uger»
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
8):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «ni Uger» erstattes med «syv
Uger»
Forslaget legger opp til at et storting valgt
ved ekstraordinært valg som hovedregel skal fungere frem til neste
ordinære valg. Forslaget innebærer dermed at et slikt storting alltid
vil ha kortere funksjonstid enn de fire år som normalt følger av ordinært
valg.
En slik ordning innebærer imidlertid at den
forsterkning av regjeringens stilling i forhold til Stortinget som
ligger i trusselen om å utskrive nyvalg, blir gradvis redusert som
følge av at tiden frem til neste valg blir stadig kortere. Tilsvarende
vil den nyvalgte forsamlingen, og den regjering som springer ut
av den, få stadig mindre tid til å sette sin egen politikk ut i
livet.
På denne bakgrunn kan det alternativt komme
på tale å bestemme at et storting som er valgt ved ekstraordinært
valg i samsvar med reglene i forslaget til § 54 annet ledd (mistillit
eller nederlag etter kabinettspørsmål) og som ikke selv blir oppløst
etter de samme reglene, skal sitte i en minste periode på to, tre
eller fire år, men slik at periodens lengde påvirkes av at den nåværende hovedregelen
om valg i september måned beholdes.
Den tilsvarende argumentasjon gjelder ikke når Stortinget
blir oppløst fordi det viser seg umulig å få flertall for en statsministerkandidat
(se forslaget til § 54 tredje ledd). Her er det tvert imot ikke
ønskelig å oppmuntre til en atferd som etter så kort tid fremprovoserer
nyvalg.
I alle tilfelle legger forslaget opp til at
det storting som er valgt ved ekstraordinært valg, skal tre sammen
senest to uker etter at valget er gjennomført.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ
1):
Efter et extraordinært
Valg skal næste ordinære Valg afholdes paa den Tid, som følger af Bestemmelsen
i denne Paragrafs første Led.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ
2):
Efter et extraordinært
Valg skal næste ordinære Valg afholdes paa den Tid, som følger af Bestemmelsen
i denne Paragrafs første Led. Næste ordinære Valg efter et extraordinært Valg,
som er besluttet i Overensstemmelse med Bestemmelserne i denne Paragrafs
andet Led, skal dog afholdes i den anden September Maaned efter
Udgangen af den Maaned, i hvilken det extraordinære Valg er afholdt,
men ikke tidligere end det, som vilde have fulgt af denne Paragrafs
første Led, dersom intet extraordinært Valg var afholdt.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ
3):
Som alternativ 2, bortsett fra at ordene «den anden September Maaned» erstattes
med «den tredie September Maaned»
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ
4):
Som alternativ 2, bortsett fra at ordene «den anden September Maaned» erstattes
med «den fjerde September Maaned».
§ 68 annet ledd (nytt) skal lyde:
Efter et extraordinært Valg sammentræder det nyvalgte
Storthing dog senest to Uger efterat Valg-thingene ere tilendebragte.
§ 70 skal lyde:
Om intet Andet følger af Bestemmelserne i Paragraf
54, fungere Storthingets Medlemmer som saadanne i fire paa hinanden
følgende Aar.
Forslaget legger opp til at det sittende storting fortsatt
skal fungere i perioden fra Kongen har truffet bestemmelse om nyvalg
til nytt storting trer sammen, etter de regler om dette som gjelder ved
ordinære valg. Særskilt bestemmelse er neppe nødvendig.
Prosedyren for grunnlovsendringer må derimot justeres
allerede som følge av primærforslaget om å fastholde ordinære valg
hvert fjerde år, slik som i dag. Enklest vil det i så fall være
å beholde hovedtrekkene i dagens ordning, men slik at tidsfristene
for henholdsvis forslag og vedtak om grunnlovsendring knyttes til
kalenderen, ikke til vedkommende stortingssesjons nummer i fireårsperioden,
slik som i dag (se alternativ 1–2).
Dersom systemet blir foreslått endret på en
slik måte at det storting som blir valgt etter ekstraordinært valg
får en minste funksjonsperiode uten hensyn til når neste ordinære
valg ellers skulle ha vært holdt, blir det mindre opplagt at de ordinære
stortingsvalgene bør beholdes som systemets grunnlag. Men etter
begge hovedalternativer vil tidspunktet for neste ordinære valg,
det vil si valg som ikke springer ut av særskilt vedtak om å oppløse
Stortinget, fortsatt være kjent så lang tid i forveien at det gir
plass for slike krav til forslag og kunngjøring i god tid før valget som
må til for at velgerne skal ha en mulighet til å avgi stemme under
hensyn til bl.a. kandidatenes og partienes syn på grunnlovsforslag som
er fremmet. Unntak fra dette gjelder bare muligheten for (nytt)
vedtak om oppløsning og nyvalg, som under enhver omstendighet vil
bli truffet så kort tid før det ekstraordinære valget at det ikke
gir plass for den type ventetid mellom forslag og valg som følger
av § 112.
De beste grunner taler derfor for fortsatt å
ta utgangspunkt i ordinære valg. Dermed blir regelen fortsatt at
forslag må fremmes senest ett år før ordinært stortingsvalg, med
kunngjøring snarest mulig etterpå. Uten hensyn til
a) om det
ordinære valget blir holdt som planlagt,
b) Stortinget blir oppløst og ekstraordinært
valg avholdt etter at forslaget er fremsatt, men før det ordinære
valg som forslagsfristen tar utgangspunkt i, eller
c) den forsamling som er valgt ved det
ordinære valget blir oppløst før forslaget om grunnlovsendring er
avgjort, vil forslaget måtte behandles og avgjøres innen utløpet
av en bestemt frist (to, alternativt tre år etter det første valget
som blir holdt etter at forslaget er fremsatt). Dette gjelder uten
hensyn til hvilken forsamling som til enhver tid sitter. Den motsatte
løsning ville i gitte tilfelle kunne føre til at lovlig fremsatte
grunnlovsforslag ble liggende urimelig lenge eller overhodet ikke
kom opp til avstemning.
Systemet for grunnlovsendringer forutsetter
i dag at den avgjørende votering over forslagene skjer i det storting
som er valgt etter at forslagene er kunngjort. Dette tilsies også
av at det er de valg som følger etter kunngjøringen av fremsatte
grunnlovsendringsforslag som skal avgjøre hvem som kan delta under
de etterfølgende voteringer i Stortinget.
Forslagsstillerne viser til at etter at oppløsningsrett
er innført, kan det likevel – dersom en ser bort fra den uakseptable
muligheten av å gi regjeringen adgang til å blokkere hvilende forslag
gjennom å utskrive nyvalg – ikke garanteres at dette blir resultatet.
For å øke sannsynligheten for at systemets forutsetning på dette punkt
blir oppfylt, bør altså fristen for endelig votering over hvilende
grunnlovsforslag reduseres fra tre år etter valget, som i dag, til
to år (alternativ 1). Dette vil uansett gi tilstrekkelig tid til
forsvarlig behandling av forslagene i Stortinget. Dersom alternativ
2 blir valgt, vil forslagene fortsatt kunne hvile i henimot tre
år, slik som i dag.
Endelig foreslås det klargjort at kravet om
særskilt quorum ved behandlingen av forslag om grunnlovsendringer
ikke gjelder når grunnlovsforslag blir referert i Stortinget, se
forslaget om endring i § 73.
Nåværende § 73 (ny § 71) skal lyde:
Storthinget udnævner en Præsident, fem Vice-Præsidenter
og to Sekretærer. Storthing kan ikke holdes, medmindre mindst Halvdelen
af dets Medlemmer ere tilstede. Dog kunne ikke Grundlovsforslag, kundgjorte saaledes, som bestemt i § 112, behandles,
medmindre mindst to Trediedele af Storthingets Medlemmer ere tilstede.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ
1):
Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget
Norges Grundlov bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes senest
inden Udløbet af September Maaned i Aaret før et ordinært Valg og
kundgjøres ved Trykken. Men først efter det paafølgende ordinære
eller extraordinære Valg, og senest inden Udløbet
af September Maaned høist to Aar derefter, tilkommer det Storthinget at
bestemme, om den fore-slaaede Forandring bør finde Sted.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ
2):
Som alternativ 1, men slik at ordene «to Aar derefter» erstattes av «tre Aar derefter».
Dersom annet ikke er bestemt i forbindelse med et
vedtak om grunnlovsendring, trer endringen i kraft straks (jf. også
§ 112 annet ledd om kunngjøring). Umiddelbar ikrafttreden av vedtak om
grunnlovsendring i samsvar med de ovenstående forslag er også forslagsstillernes primære
ønske. For ordens skyld understreker forslagsstillerne likevel at
dette ikke vil få umiddelbare konsekvenser for den regjering som
sitter på den tid da vedtaket blir truffet og kunngjort. Slike konsekvenser
inntrer først når denne regjeringen av andre grunner har søkt avskjed,
eller (senest) etter neste stortingsvalg.
For å gi noe større handlefrihet under saksforberedelsen
i Stortinget, foreslås det imidlertid subsi-diært at ikrafttredenen
kan utsettes til etter neste ordinære stortingsvalg. Siden det er
uklart hvilke deler av det samlede forslag som vil bli vedtatt,
fremmes dette forslaget i to alternativer.
På denne bakgrunn er det fremmet følgende
forslag:
I
I Grunnloven gjøres følgende endringer:
§ 12 første ledd skal lyde (alternativ 1):
Kongen vælger selv et Raad af stemmeberettigede
norske Borgere. Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i
det mindste syv andre Medlemmer. Førend Embedet som Statsminister besættes,
bør Kongen fra Storthingets Præsident have faaet Meddelelse om Storthingets
Opfatning om, hvem der bør vælges.
§ 12 første ledd skal lyde (alternativ 2):
Kongen vælger selv et Raad af stemmeberettigede
norske Borgere. Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i
det mindste syv andre Medlemmer. Førend Embedet som Statsminister besættes,
bør Storthingets Præsident have meddelt Kongen, hvem der ifølge
Storthingets Opfatning bør vælges.
§ 12 første ledd skal lyde (alternativ 3):
Kongen vælger selv et Raad af stemmeberettigede
norske Borgere. Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i
det mindste syv andre Medlemmer. Førend Embedet som Statsminister besættes,
bør Storthingets Præsident have meddelt Kongen, hvem der ifølge
Storthinget bør vælges.
§ 12 annet ledd skal lyde:
Ægtefæller, Forældre og Børn eller to Søskende maa
ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.
§ 12 tredje ledd oppheves (alternativ 1).
§ 12 fjerde ledd oppheves (alternativ 2).
§ 54 annet ledd skal lyde (alternativ 1):
Kongen bør dog udskrive extraordinært Valg til nyt
Storthing, dersom Storthinget har udtrykt Mistillid til Regjeringen,
eller en Beslutning er truffet, efter-at Regjeringen udtrykkelig
har modsat sig den, og Statsministeren eller dennes Stedfortræder
før vedkommende Afstemning har meddelt, at der vil blive udskrevet
extraordinært Valg, saafremt den faar et Resultat, som Regjeringen
ikke vil akceptere. Bestemmelserne i § 15 om Regjeringens Afsked
som Følge af Mistillid faa ikke Anvendelse.
§ 54 annet ledd skal lyde (alternativ 2):
Kongen bør dog udskrive extraordinært Valg til nyt
Storthing, som skal afløse det tidligere valgte Storthing, før dettes
Funktionstid er omme, dersom Storthinget har udtrykt Mistillid til Regjeringen,
eller en Beslutning er truffet, efterat Regjeringen udtrykkelig
har modsat sig den, og Statsministeren eller dennes Stedfortræder før
vedkommende Afstemning har meddelt, at der vil blive udskrevet extraordinært
Valg, saafremt den faar et Resultat, som Regjeringen ikke vil akceptere.
Bestemmelserne i § 15 om Regjeringens Afsked som Følge af Mistillid
faa ikke Anvendelse.
§ 54 tredje ledd skal lyde:
Extraordinært Valg til nyt Storthing bør ogsaa udskrives,
efterat Kongen har faaet Meddelelse om, at intet Forslag til ny
Statsminister er blevet antaget i Storthinget inden Udløbet af den
for dette gjældende Frist.
§ 54 fjerde ledd skal lyde (alternativ 1):
Kongens Beslutning om at udskrive extraordinært
Valg bør i Tilfælde fattes senest to Søgnedage efter Afstemningen,
eller efterat Storthingspræsidentens Anmodning er given, og strax
meddeles Storthinget. Extraordinært Valg skal være tilendebragt
tidligst tre Uger og senest ni Uger efterat Kongens Beslutning er
meddelt Storthinget.
§ 54 fjerde ledd skal lyde (alternativ 2):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «to Søgnedage»
erstattes av:
tre Søgnedage
§ 54 fjerde ledd skal lyde (alternativ 3):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «to Søgnedage»
erstattes av:
fire Søgnedage
§ 54 fjerde ledd skal lyde (alternativ 4):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «to Søgnedage»
erstattes av:
fem Søgnedage
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
5):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «tre Uger»
erstattes av:
fire Uger
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
6):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «tre Uger»
erstattes av:
fem Uger
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
7):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «ni
Uger» erstattes av:
otte Uger
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ
8):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene «ni
Uger» erstattes av:
syv Uger
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ
1):
Efter et extraordinært Valg skal næste ordinære Valg
afholdes paa den Tid, som følger af Bestemmelsen i denne Paragrafs
første Led.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ
2):
Efter et extraordinært Valg skal næste ordinære Valg
afholdes paa den Tid, som følger af Bestemmelsen i denne Paragrafs
første Led. Næste ordinære Valg efter et extraordinært Valg, som
er besluttet i Overensstemmelse med Bestemmelserne i denne Paragrafs
andet Led, skal dog afholdes i den anden September Maaned efter
Udgangen af den Maaned, i hvilken det extraordinære Valg er afholdt,
dog ikke tidligere end det, som vilde have fulgt af denne Paragrafs
første Led, dersom intet extraordinært Valg var afholdt.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ
3):
Som alternativ 2, bortsett fra at ordene «den
anden September Maaned» erstattes av:
den tredie September Maaned
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ
4):
Som alternativ 2, bortsett fra at ordene «den
anden September Maaned» erstattes av:
den fjerde September Maaned
§ 68 annet ledd skal lyde:
Efter et extraordinært Valg sammentræder det nyvalgte
Storthing dog senest to Uger efterat Valg-thingene ere tilendebragte.
Nåværende § 71 skal være § 70.
Nåværende § 73 skal være § 71. Bestemmelsen skal
lyde:
Storthinget udnævner en Præsident, fem Vice-Præsidenter
og to Sekretærer. Storthing kan ikke holdes, medmindre mindst Halvdelen
af det Medlemmer ere tilstede. Dog kunne ikke Grundlovsforslag,
kundgjorte saaledes, som bestemt i § 112, behandles, medmindre mindst
to Trediedele af Storthingets Medlemmer ere tilstede.
Nåværende § 74 skal være § 72.
§ 73 skal lyde (alternativ 1):
Dersom ikke Statsministeren inden een Uge, efterat
et nyvalgt Storthing er aabnet, har meddelt Storthinget at Regjeringen
vil ansøge om Afsked, skal han inden Udløbet af samme Frist anmode
om Storthingets Tillid til hans Person. Afstemning afholdes senest
to Søgnedage efter Anmodningens Frem-sættelse. Saafremt Anmodningen
ikke vinder Storthingets Bifald, forholdes videre saaledes, som
bestemt i § 74.
§ 73 skal lyde (alternativ 2):
Dersom ikke Statsministeren inden een Uge, efterat
et nyvalgt Storthing er aabnet, har meddelt Storthinget at Regjeringen
have ansøgt om Afsked, skal han inden Udløbet af samme Frist anmode
om Storthingets Tillid til hans Person. Afstemning afholdes senest
to Søgnedage efter Anmodningens Frem-sættelse. Saafremt Anmodningen
ikke vinder Storthingets Bifald, forholdes videre saaledes, som
bestemt i § 74.
§ 73 skal lyde (alternativ 3):
Som alternativ 1, men slik at det i stedet for
«to Søgnedage» i annet punktum skal stå:
tre Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 4):
Som alternativ 2, men slik at det i stedet for
«to Søgnedage» i annet punktum skal stå:
tre Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 5):
Som alternativ 1, men slik at det i stedet for
«to Søgnedage» i annet punktum skal stå:
fire Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 6):
Som alternativ 2, men slik at det i stedet for
«to Søgnedage» i annet punktum skal stå:
fire Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 7):
Som alternativ 1, men slik at det i stedet for
«to Søgnedage» i annet punktum skal stå:
fem Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 8):
Som alternativ 2, men slik at det i stedet for
«to Søgnedage» i annet punktum skal stå:
fem Søgnedage
§ 74 første ledd skal lyde (alternativ 1):
Dersom Regjeringen ansøger om Afsked, bør Storthingets
Præsident indhente Statsministerens og Partigruppeledernes Opfatning
om, hvem der bør blive ny Statsminister. Derefter inviterer Præsidenten
Storthinget til at udtrykke sin Tillid til en af ham foreslaaet
Kandidat. Dersom Forslaget bliver antaget, skal Resultatet meddeles
Kongen. I modsat Fald skal Fremgangsmaaden gjentages indtil tre
Gange.
§ 74 første ledd skal lyde (alternativ 2):
Dersom Regjeringen ansøger om Afsked, bør Storthingets
Præsident indhente Statsministerens og Partigruppernes Opfatning
om, hvem der bør blive ny Statsminister. Derefter inviterer Præsidenten
Storthinget til at udtrykke sin Tillid til en af ham fore-slaaet
Kandidat. Dersom Forslaget bliver antaget, skal Resultatet meddeles
Kongen. I modsat Fald skal Fremgangsmaaden gjentages indtil tre
Gange.
§ 74 første ledd skal lyde (alternativ 3):
Dersom Regjeringen ansøger om Afsked, bør Storthingets
Præsident indhente Statsministerens Opfatning om, hvem der bør blive
ny Statsminister. Derefter inviterer Præsidenten Storthinget til
at udtrykke sin Tillid til en af ham foreslaaet Kandidat. Dersom
Forslaget bliver antaget, skal Resultatet meddeles Kongen. I modsat
Fald skal Fremgangsmaaden gjentages indtil tre Gange.
§ 74 annet ledd skal lyde (alternativ 1):
Bliver intet Forslag antaget, skal Storthingets Præsident
snarest, og senest tredive Dage, efterat Regjeringen har ansøgt
om Afsked, anmode Kongen om at udskrive extraordinært Valg til nyt
Storthing.
§ 74 annet ledd skal lyde (alternativ 2):
Bliver intet Forslag antaget, skal Storthingets Præsident
snarest anmode Kongen om at udskrive extraordinært Valg til nyt
Storthing.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ
1):
Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget
Norges Grundlov bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes senest
inden Udløbet af September Maaned i Aaret før et ordinært Valg og
kundgjøres ved Trykken. Men først efter det paafølgende ordinære
eller extraordinære Valg, og senest inden Udløbet af September Maaned
høist to Aar derefter, tilkommer det Storthinget at bestemme, om
den foreslaaede Forandring bør finde Sted.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ
2):
Som alternativ 1, men slik at ordene «to Aar derefter»
erstattes av:
tre Aar derefter
II
Ikrafttreden
Grunnlovsendringer vedtatt i samsvar med forslag
i del I trer i kraft 1. oktober 2013.