Til Odelstinget
Proposisjonen fremmer forslag om å endre heimelsgrunnlaget
i avgiftsparagrafen i næringsmiddellova, så ein
kan sjå matkjeda og kontrollen langs heile matkjeda i samanheng.
Det vert vist til at ved Stortingets handsaming av Landbruksdepartementets
budsjett for 2003 vart det vedteke å auke ulike avgifter
innanfor mat-, plante- og dyrehelsesektoren. I budsjettframlegget
under kap. 1107 vart det gjort greie for at god dyrehelse og dyrevelferd
i aukande grad må sjåast i samanheng med mattryggleik.
I St.prp. nr. 1 (2002-2003) vart det i vesentleg omfang lagt opp
til at inntekter under kap. 4114, som i hovudsak er inntekter frå næringsmiddelavgifta,
skulle gje dekning for tiltak under kap. 1107 i tillegg til å dekke
kostnader under kap. 1114. Dette vart gjort under føresetnad
av at næringsmiddelavgiftsforskrifta sin formålsparagraf
skulle endras.
Under høringa av utkastet til ny forskrift kom det fleire
merknader som peika på manglande heimelsgrunnlag for den
tilrådde avgiftsaukinga. Helsedepartementet og Landbruksdepartementet
vurderte saka på ny og kom til at ein ikkje ville endre
forskrifta og avgiftssatsane med den heimelen lova har i dag. For å kunne
fylje opp Stortingets budsjettvedtak finn Helsedepartementet og
Landbruksdepartementet det difor riktig å endre heimelen
i næringsmiddellova.
Det blir uttala at den nye organiseringa av matforvaltninga som
er vedteke, vil gjera det nødvendig å endre framtidig
finansiering av matforvaltninga. Ei endring i heimelsgrunnlaget
for nåverande næringsmiddelavgiftsforskrift vil
derfor ha mellombels karakter. Den framtidige finansieringa av Mattilsynet gjennom
m.a. avgifter og gebyr vil verte handsama i samband med framlegget
av ny matlov.
Forslag til endring av næringsmiddellova vart sendt
på høring i mars 2003, og det vart halde høringsmøte
25. mars 2003.
Endring i næringsmiddelavgifta er føresett
i inntektsberekninga på kap. 4114 i statsbudsjettet for 2003.
Endringa i heimelsgrunnlaget vil ikkje medføre ytterlegare
administrative og økonomiske konsekvensar.
Komiteens flertall, medlemmene fra Arbeiderpartiet,
Bjarne Håkon Hanssen, Britt Hildeng, Asmund Kristoffersen
og Gunn Olsen, fra Høyre, Bent Høie, Elisabeth
Røbekk Nørve og John-Ragnar Aarset, og fra Kristelig Folkeparti, Åse
Gunhild Woie Duesund og Per Steinar Osmundnes, viser til
Stortingets behandling av Landbruksdepartementets budsjett for 2003,
hvor det ble vedtatt en vesentlig styrking av bevilgningene til
mat-, dyrehelse- og plantesektoren. Samtidig ble det vedtatt å øke
ulike avgifter for å finansiere styrkingen. Flertallet viser
til at det er nødvendig med endring i lov om tilsyn med næringsmidler
mv. for å realisere avgiftsøkningene.
Flertallet slutter seg til begrunnelsen for lovendring
og tiltrer forslaget til lovendring.
Komiteens medlemmer fra Sosialistisk Venstreparti,
Olav Gunnar Ballo og Sigbjørn Molvik, og fra Senterpartiet,
Ola D. Gløtvold, viser til disse partiers syn på næringsmiddelavgiftsspørsmålet
i forbindelse med behandlingen av statsbudsjettet for 2003, jf. Budsjett-innst.
S. nr. 8 (2002-2003) og til høringsuttalelsen fra Næringslivets
Hovedorganisasjon, Kjøttindustriens Fellesforening og Næringsmiddelbedriftenes
landsforening. Norges colonialgrossisters forbund støtter
også denne høringsuttalelsen som bl.a. uttrykker
at tilsyn med offentlig regelverk er et offentlig anliggende og
må belastes statsbudsjettet. Videre påpekes det
at spørsmål om finansiering av det nye Mattilsynet,
herunder bruk at avgifter for tjenester, bør behandles
samlet i forbindelse med den nye matloven som det forutsettes skal
iverksettes fra kommende årsskifte.
Disse medlemmer deler disse synspunktene og vil
stemme imot den foreslåtte lovendringen.
Komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet,
lederen John I. Alvheim og Harald T. Nesvik, støtter
Regjeringens forslag til endring av næringsmiddellovens § 7
slik det fremkommer i proposisjonen. Disse medlemmer har
også merket seg at spørsmålet om hva
avgiftsgrunnlaget skal være, ikke omhandles i denne saken,
men vil være et tema i statsbudsjettet. Disse medlemmer vil
imidlertid allerede på dette tidspunkt tilkjennegi at etter disse
medlemmers mening må tilsyn med matvaresikkerhet
hovedsakelig dekkes over statsbudsjettet, da dette er et særdeles viktig
samfunnsområde. Det er i den forbindelse også grunn
til å påpeke at næringsmiddelindustrien
allerede bidrar med solide summer inn til statskassen gjennom skatter
og avgifter, samt at næringen bidrar til betydelig verdiskapning
i samfunnet.
Utkast til innstilling er sendt over til næringskomiteen til uttale. I brev dagsett 27. mai 2003 uttalar næringskomiteen følgjande:
"Næringskomiteen viser til de ulike partiers respektive merknader i sosalkomiteens utkast til innstilling og har ingen ytterligere merknader."
Tilrådinga frå komiteen blir fremja av Arbeidarpartiet, Høgre, Framstegspartiet og Kristeleg Folkeparti.
Komiteen viser til proposisjonen og det som står føre, og rår Odelstinget til å gjere følgjande
vedtak til lov
om endring i lov 19. mai 1933 nr. 3 om tilsyn med næringsmidler mv. (endring av heimelsgrunnlag for næringsmiddelavgifta)
I
I lov 19. mai 1933 nr. 3 om tilsyn med næringsmidler gjøres følgende endring:
§ 7 (2) første punktum skal lyde:
I forskrifter gitt av Kongen kan ervervsdrivende pålegges å svare avgifter for å dekke utgifter ved undersøkelse og tilsyn langs matproduksjonskjeden.
II
Loven trer i kraft straks.
Oslo, i sosialkomiteen, den 3. juni 2003
John I. Alvheim |
|
Bjarne Håkon Hanssen |
leiar |
|
ordførar |