Til Odelstinget
Justisdepartementet legg fram forslag til endringar i straffeprosessloven
og tvisteloven og einskilde andre lover. Forslaga i proposisjonen
tek i hovudsak sikte på å rette opp språklege
feil og galne eller ufullstendige tilvisingar til andre lover frå tvisteloven
eller den andre vegen. I tillegg vert det gjort framlegg om å endre
regelen i straffeprosessloven § 395 andre ledd
første punktum om funksjonstida til leiaren av kommisjonen
for gjenopptaking av straffesaker. Departementet føreslår
at kommisjonsleiaren skal utnemnast for sju år om gongen
utan høve til gjenoppnemning. Samtidig er det gjort framlegg
om ein overgangsregel som vil gjere funksjonstida på sju år
gjeldande for den noverande kommisjonsleiaren.
Forslaga som gjeld oppretting av språklege feil og galne
tilvisningar og liknande, har det ikkje vore naudsynt å sende
på høyring. Forslaget om å forlengje
funksjonstida for leiaren for gjenopptakingskommisjonen for straffesaker,
har vore på ordinær høyring.
Departementet legg til grunn at lovforslaget ikkje har økonomiske
eller administrative konsekvensar. Men let ein vere å rette
opp slike urette eller misvisande føresegner i tvisteloven,
kan det føre til administrativ eller rettsleg uvisse som
jamvel kan verke fordyrande. Forslaget om å forlengje funksjonstida
til leiaren av kommisjonen for gjenopptaking av straffesaker vil
truleg kunne medverke til å hindre ei negativ utvikling
i kommisjonen sine restansar.
Komiteen, medlemene frå Arbeidarpartiet,
leiaren Anne Marit Bjørnflaten, Thomas Breen, Ingrid Heggø og Hilde
Magnusson Lydvo, frå Framstegspartiet,
Jan Arild Ellingsen, Solveig Horne og Morten Ørsal Johansen, frå Høgre,
Elisabeth Aspaker og André Oktay Dahl, og frå Sosialistisk
Venstreparti, Akhtar Chaudhry, ser seg
fornøyd med at Regjeringen i denne saken foreslår å rette
opp språklige feil og gale eller ufullstendige henvisninger i
tvisteloven m.m.
Komiteen viser til forslaget om å utvide
funksjonstiden for lederen i kommisjonen for gjenopptakelse av straffesaker. Komiteen viser
i denne forbindelse til at det har kommet inn langt flere saker
til kommisjonen enn antatt i forarbeidene til ordningen. Slik regelverket
er nå, vil det kunne oppstå en situasjon der en
står foran en fullstendig utskiftning av alle kommisjonsmedlemmene
i løpet av kort tid. Dette vil være uheldig. Komiteen har
merket seg at ingen av høringsinstansene har gått
imot forslaget om å endre funksjonstiden for lederen av
kommisjonen. Komiteen mener at utvidelse av åremålet
til lederen fra 5 til 7 år vil sikre større kontinuitet
i kommisjonens arbeid og kompetanse, og komiteen støtter
derfor dette forslaget.
Komiteen er kjent med at det ikke er praksis ved åremål
i staten å forlenge åremålet midt i perioden.
Hensynet til å sikre kontinuitet i kommisjonen taler imidlertid
sterkt for å la endringen også gjelde nåværende
kommisjonsleder. Det må i denne sammenheng særlig
tas hensyn til at kommisjonen er et nytt organ, og at en ved etableringen
av ordningen vanskelig kunne ha full oversikt over arbeidets omfang
og karakter. Komiteen legger til grunn at dette ikke
skal danne presedens for liknende saker.
Komiteen har elles ingen merknader,
viser til proposisjonen og rår Odelstinget til å gjere
slikt
vedtak til lov
om endringar i straffeprosessloven og
tvisteloven m.m.
I
I lov 17. juni 2005 nr. 90 om mekling og rettergang i sivile
tvister vert det gjort følgjande endringar:
§ 18–3 første
ledd skal lyde:
(1) De virkninger som følger av annen lovgivning
av at søksmål er reist, inntrer når prosesskrivet som
reiser saken eller inndrar kravet, er sendt, slik at fristen er
avbrutt etter domstolloven § 146. For
krav som settes fram i rettsmøte, inntrer virkningen når kravet
settes fram.
§ 20–11 fjerde ledd andre punktum
skal lyde:
Tvangsfullbyrdelsesloven § 3-4
første ledd gjelder tilsvarende for hva som godtas som
sikkerhet.
§ 22–11 første ledd skal
lyde:
(1) Redaktøren av et trykt skrift kan nekte å gi
tilgang til bevis om hvem som er forfatter til en artikkel eller
melding i skriftet eller kilden for opplysninger i det. Det samme
gjelder bevis om hvem som er kilden for andre opplysninger som er
betrodd redaktøren til bruk i dennes virksomhet.
I § 32-2 skal uttrykket «unntatt § 19-13» lyde:
unntatt § 19-13 første og annet
ledd.
§ 32–12 skal lyde:
Tvangsfullbyrdelsesloven § 3-4
gjelder tilsvarende i saker om midlertidig sikring.
§ 32–13 andre ledd skal lyde:
(2) Tvangsfullbyrdelsesloven § 3-5 annet
ledd gjelder tilsvarende.
I § 37–3 nr. 5 vert det gjort følgjande
endringar:
Endringa i domstolloven § 20 andre ledd
andre punktum skal lyde:
For skjønn, ekspropriasjonssaker og saker etter tvisteloven § 4-5
første ledd kan domstoladministrasjonen oppnevne et varamedlem
som skal følge forhandlingene og tre inn i retten om lederen
får forfall.
Endringane i domstolloven § 53, overskrifta
i kapittel 4, §§ 71, 86 a, 87, 91, 95, 97, 98,
99, 101 og 105 vert oppheva.
Endringa i domstolloven § 119 første
ledd skal lyde:
Har en part krevd at alle eller de fleste dommerne ved
en domstol skal vike sete som ugilde til å delta i behandlingen
av en sak, kan den nærmest overordnede domstol, eller Høyesteretts
ankeutvalg dersom saken står for lagmannsretten, etter
søknad fra domstolens formann beslutte at saken skal overføres
til en annen domstol av samme orden. Den overordnede domstolens
avgjørelse kan ikke angripes.
I § 37–3 nr. 14 vert det gjort følgjande
endring:
Endringa i skifteloven § 22 første
ledd skal lyde:
Bestemmelsene i tvisteloven første, annen, fjerde,
femte og sjette del, med unntak for kapittel 5, 6 og 16 III, samt § 9-6
får, for så vidt de passer, og ikke annet er bestemt,
tilsvarende anvendelse på tvister for tingretten under
offentlig skiftebehandling, dog således at det med hensyn
til bevis og bevisførsel gjelder samme regler som under
hovedforhandling i sivile tvister. For adgangen
til å opptre som prosessfullmektig gjelder tvisteloven § 3-3
første til fjerde ledd. Ved behandling av tvister vedallmennprosess
og ved anke gjelder tvisteloven § 3-3 første til
tredje ledd.
§ 37–3 nr. 17 skal lyde:
17. I lov 27. mai 1932 nr. 2 om veksler skal § 71
første ledd lyde:
Vekselforeldelsen avbrytes
ved at stevning er sendt til retten eller i tilfelle klage
til forliksrådet, eller ved at vekselkravet under rettssak
gjøres gjeldende til motregning, eller for øvrig
inndras i saken (jf. tvisteloven § 15-1) eller
ved at vekselfordringen anmeldes i skyldnerens bo dersom
dette behandles av offentlige myndigheter eller
ved at den mot hvem søksmål (motregningskrav) som
foran omtalt er reist, gir en leder varsel om
søksmålet (tvisteloven §15-9). Den som
har mottatt sådan innvarsling, kan avbryte foreldelsen
ved likeledes å gi sin formann prosessvarsel.
§ 37–3 nr. 18 skal lyde:
18. I lov 27. mai 1932 nr. 3 om chekker skal § 53
første ledd lyde:
Sjekkforeldelse avbrytes
ved at stevning er sendt til retten eller i tilfelle klage
til forliksrådet, eller ved at sjekkravet under rettssak
gjøres gjeldende til motregning, eller for øvrig
inndras i saken (jf. tvisteloven § 15-1) eller
ved at chekkfordringen anmeldes i skyldnerens bo dersom
dette behandles av offentlige myndigheter eller
ved at den mot hvem søksmål (motregningskrav) som
foran omtalt er reist, gir en leder varsel om
søksmålet (tvisteloven § 15-9). Den som
har mottatt sådan innvarsling, kan avbryte foreldelsen
ved likeledes å gi sin formann prosessvarsel.
§ 37–3 nr. 21 skal lyde:
21. I lov 13. desember 1946 nr. 21 om krigspensjonering
for militærpersoner skal § 30 nr. 2 lyde:
2. Arbeids- og velferdsetaten kan, når
det finnes nødvendig for avgjørelsen av en sak
etter denne lov la innhente forklaringer gjennom bevissikring etter
reglene i tvisteloven § 28-3 tredje ledd og § 28-4
eller ved politiet. Krav om bevissikring fremmes for den tingrett
hvor de som skal avhøres, bor eller oppholder seg eller
realbevis skal undersøkes.
§ 37–3 nr. 22 skal lyde:
22. I lov 13. desember 1946 nr. 22 om krigspensjonering
for hjemmestyrkepersonell og sivilpersoner skal § 39 nr.
2 lyde:
2. Arbeids- og velferdsetaten kan, når
det finnes nødvendig for avgjørelsen av en sak
etter denne lov la innhente forklaringer gjennom bevissikring etter
reglene i tvisteloven § 28-3 tredje ledd og § 28-4
eller ved politiet. Krav om bevissikring fremmes for den tingrett
hvor de som skal avhøres, bor eller oppholder seg eller
realbevis skal undersøkes.
§ 37–3 nr. 25 vert oppheva.Innleiinga til § 37–3 nr. 28 skal lyde:
28. I lov 29. mai 1953 nr. 1 om rett for
handverkarar o.a. til å selja ting som ikkje vert henta
skal § 4 første punktum lyde:
§ 37–3 nr. 31 skal lyde:
31. I lov 26. november 1954 nr. 3 om stønad
ved krigsskade på person skal § 37 nr. 2 lyde:
2. Finner Arbeids- og velferdsetaten
det påkrevd, kan bevis opptas i samsvar med tvisteloven.
§ 37–3 nr. 35 skal lyde:
35. I lov 12. desember 1958 nr. 10 om yrkesskadetrygd
skal § 45 lyde:
Arbeids- og velferdsetaten kan, dersom
det finner det nødvendig for avgjørelsen av en
sak etter denne lov, innhente forklaring gjennom bevissikring etter reglene
i tvisteloven § 28-3 tredje ledd og § 28-4. Krav
om bevissikring fremmes for den tingrett hvor de som skal avhøres,
bor eller oppholder seg eller realbevis skal undersøkes.
I § 37–3 nr. 48 vert det gjort følgjande
endringar:
Lov om toll § 8 nr. 3 bokstav b skal lyde:
b. som vitneprov eller ved
dokumenttilgang under rettergang.
Endringane i lov om toll § 39 første,
fjerde og sjette ledd skal vere i andre, femte og sjuande ledd.
I § 37–3 nr. 49 skal endringa i
lov om anke til Trygderetten § 23 femte ledd andre punktum
vere i § 23 fjerde ledd andre punktum. I § 37–3 nr. 50 skal innleiinga til endringa
i forvaltningsloven § 27 tredje ledd tredje og fjerde punktum lyde:
§ 27 tredje ledd tredje og nytt
fjerde punktum skal lyde:
I § 37–3 nr. 70 skal innleiinga
til endringa i foreldelsesloven § 15 nr. 3 første
og andre punktum lyde:
§ 15 nr. 3 første og nytt
annet punktum skal lyde:
I § 37–3 nr. 77 skal endringa i
barneloven § 29b andre ledd lyde:
For å vareta offentlege interesser har Arbeids-
og velferdsetaten rett til å møte i
ei slektskapssak og til å anke eller krevje gjenopning
av saka. Retten skal gje melding til Arbeids- og velferdsetaten
om saka og om nokon av partane ikkje møter.
I § 37–3 nr. 78 vert det gjort
følgjande endringar:
Endringa i straffeprosessloven § 230 tredje ledd fjerde
punktum skal vere i § 230 tredje ledd tredje punktum.
Endringa i § 277 andre ledd vert oppheva.
Endringa i straffeprosessloven § 281 første
ledd nr. 2 skal lyde:
2) er uteblitt uten at det er
opplyst eller sannsynliggjort at han har gyldig fravær
eller
Endringa i straffeprosessloven § 288 andre
ledd nr. 2 siste punktum skal lyde:
Kjennelsen trenger ikke grunner og kan ikke ankes.
I § 37–3 nr. 82 vert det gjort
følgjande endringar:§ 76 tredje ledd skal lyde:
Dersom krav etter første og annet ledd bringes inn
for retten, treffer den sin avgjørelse ved dom.
§ 152 skal lyde:
Kjennelser som avgjør tvist om utlevering eller dekning
av midler som er under tingrettens behandling, og dommer
som nevnt i §76 tredje ledd, er gjenstand for anke etter
reglene om anke over kjennelser. Etter at partene
har fått anledning til å uttale seg, kan retten
bestemme at anke over kjennelse i tvist om anmeldte fordringer skal
behandles etter reglene om anke over kjennelser.
Overfor kjennelser som åpner konkurs, kan gjenåpning
kreves etter reglene for dommer i tvisteloven kapittel
31.
I § 37-3 nr 94 vert det gjort følgjande
endringar:
Endringane i sosialtjenesteloven §§ 9-8,
9-9, 9-10 og 9-10 a vert oppheva.
I § 37–3 nr. 97 vert det gjort
følgjande endringar:
Endringa «I følgende bestemmelser fjernes
uttrykket «eller midlertidig sikring»:» skal
lyde:
§§ 1-3 første ledd, 1-6
tredje ledd, 2–1 annet ledd, 2–2 tredje ledd, 2–3
første ledd, 2–5 tredje ledd, 3–7
i nåværende tredje ledd og nåværende § 16–2
første ledd.
Endringa «I følgende bestemmelser
fjernes uttrykket «og midlertidig sikring»:» skal
lyde:
§§ 1–5 første
til tredje ledd, 1–6 første ledd første
og annet punktum, 1–7 første og annet punktum,
2–8 første ledd, 3–6 første
ledd og nåværende 16–2 første ledd.
I endringa av § 1–9 bokstav b til
d vert bokstavnummereringa b), c) og d) endra til (b), (c) og (d).
I § 4–1 nytt tredje og fjerde ledd
vert leddnummereringa (3) og (4) teke bort.
§ 37-3 nr. 99 vert oppheva.I § 37–3 nr. 110 vert det gjort følgjande
endring:
Endringa i tomtefesteloven § 43 annet ledd annet punktum
vert oppheva.
I § 37–3 nr. 111 vert uttrykket «Trygdens
organer» i lov om folketrygd § 21–4 femte
ledd erstatta med «Arbeids- og velferdsetaten».
I § 37-3 nr. 119 vert det gjort følgjande
endring:
Innleiinga til endringa i § 12-5 første
ledd annet og tredje punktum skal lyde:
§ 12-5 første ledd
annet og tredje punktum skal lyde:
§ 37–3 nr. 127 vert oppheva.
I § 37–3 nr. 148 skal endringa i
skattebetalingsloven 19–3 nr. 11 lyde:
I §19-3 nr. 11 skal endringen av lov 13.
juni 1980 nr. 24 om ligningsforvaltning (ligningsloven) §11-1
nr. 4 fjerde punktum lyde:
Det kan gis oppfriskning for oversittelse av fristen etter
reglene i tvisteloven §§ 16-12 til 16-14.
II
I lov 13. august 1915 nr.
5 om domstolene skal § 48 første ledd
første punktum lyde:
Beslutter en ret etter § 47 at anmode en utenlandsk
myndighet om bevisoptagelse, utfærdiges anmodningen av
retten selv, men hvis den har flere medlemmer, av rettens leder.
III
I lov 28. april 1978 nr. 18
om behandling av forbrukertvister skal § 1 femte ledd lyde:
Tvisteloven § 1-3 får
tilsvarende anvendelse.
IV
I lov 21. desember 1979 nr.
77 om jordskifte o.a. (jordskifteloven) skal § 89 a sjuande
og nytt åttande ledd lyde:
Til alle saker som blir handsama etter paragrafen
her, skal rettshavarar med eigedoms- eller bruksrett som saka kan
tenkjast å få verknad for, bli stemna og innkalla
av retten på den måten som er fastsett i lov 19.
juni 1992 nr. 59 om bygdeallmenninger §§ 1-7
og 1-8.
Kjende rettshavarar med eigedoms- eller bruksrett
som saka kan tenkjast å få verknad for, skal bli stemna
og innkalla av retten også på den måten
som er fastsett om forkynningar for dei alminnelege domstolane i
domstolloven kapittel 9.
V
I lov 22. mai 1981 nr. 25 om rettergangsmåten
i straffesaker vert det gjort følgjande endringar:
§ 219 første ledd
skal lyde:
Ved iverksetting av heftelse gjelder tvisteloven §§ 33–5
til 33–8 og denne lovs § 213 første
ledd annet punktum tilsvarende.
§ 395 andre ledd første punktum
skal lyde:
Kommisjonens leder utnevnes av Kongen i statsråd
for en periode på 7 år
uten adgang til gjenutnevning.
VI
I lov 17. desember 1982 nr. 86 om rettsgebyr skal § 4
første ledd lyde:
Gebyrplikten for tvistemål, skjønn,
tvangsfullbyrdelse og midlertidig sikring inntrer når saken
er ført inn i sakslisten og for overprøving ved
høyere instans innføring i dennes
saksliste.
VII
I lov 26. juni 1992 nr. 86 om tvangsfullbyrdelse skal § 6-4
første ledd andre punktum lyde:
Første punktum gjelder
ikke avgjørelser truffet under behandling ved
allmennprosess.
VIII
I lov 23. mai 1997 nr. 31 om eierseksjoner vert det gjort følgjande
endringar:
§ 26 annet ledd tredje
punktum skal lyde:
Dersom det innen fristen etter tvangsfullbyrdelsesloven § 11-7
første ledd reises innvendinger mot tvangssalget som ikke
er klart grunnløse, skal begjæringen om tvangssalg
ikke tas til følge uten behandling vedallmennprosess.
§ 27 første ledd fjerde punktum
skal lyde:
Dersom det innen fristen etter tvangsfullbyrdelsesloven § 13-6
reises innvendinger mot fravikelsen som ikke er klart grunnløse,
skal begjæringen om fravikelse ikke tas til følge
uten behandling vedallmennprosess.
IX
I lov 6. juni 2003 nr. 39 om burettslag vert det gjort
følgjande endringar:
§ 5–9 andre ledd
skal lyde:
(2) Oppfører brukaren seg slik at det er fare
for øydelegging eller vesentleg forringing av eigedommen,
eller slik at det er til alvorleg plage eller sjenanse for andre
brukarar i eigedommen, kan laget krevje fråviking frå bustaden
etter tvangsfullbyrdelsesloven kapittel 13. Kravsmål om
fråviking skal setjast fram for tingretten. Dersom det
innan fristen etter tvangsfullbyrdelsesloven § 13-6 blir
reist innvendingar mot fråvikinga som ikkje er klart grunnlause,
skal kravsmålet om fråviking ikkje takast
til følgje utan behandling ved allmennprosess.
§ 5–23 første ledd skal
lyde:
(1) Oppfører andelseigaren seg slik at det er
fare for øydelegging eller vesentleg forringing av eigedommen,
eller slik at det er til alvorleg plage eller sjenanse for andre
brukarar i eigedommen, kan laget krevje fråviking frå bustaden
etter tvangsfullbyrdelsesloven kapittel 13. Kravsmål om
fråviking kan setjast fram tidlegast samtidig med at det
blir gitt pålegg etter § 5-22 om sal. Kravsmålet
skal setjast fram for tingretten. Dersom det innan fristen etter
tvangsfullbyrdelsesloven § 13-6 blir reist innvendingar
mot fråvikinga som ikkje er klart grunnlause, skal kravsmålet
om fråviking ikkje takast til følgje utan behandling ved
allmennprosess.
X
I lov 14. mai 2004 nr. 25
om voldgift skal § 6 tredje ledd femte punktum lyde:
Søksmål om å sette til side
en voldgiftsdom etter kapittel 9 behandles etter de alminnelige
reglene i tvisteloven.
XI
I lov 17. juni 2005 nr. 89
om endringar i lov. 26. juni 1992 nr. 86 om tvangsfullbyrdelse og
midlertidig sikring og andre lover skal i del III § 7–20
sjuande ledd første punktum i endringa av lov 26. juni
1992 nr. 86 om tvangsfullbyrdelse og midlertidig sikring lyde:
Ved utlegg i adkomstdokumenter til leierett eller borett til
husrom underretter namsmannen vedkommende utleier eller selskap,
jf. patentloven § 5–8.
XII
I lov 29. juni 2007 nr. 80
om endringar i lov 15. desember 1967 nr. 9 om patenter m.m. (gjennomføring av
Den europeiske patentkonvensjonen) skal i del I ny § 52
d første ledd første punktum i lov 15. desember
1967 nr. 9 om patenter lyde:
Begjæring om administrativ overprøving
kan bare begrunnes med at patentet er meddelt
i strid med vilkårene i §§ 1 til 2, men
likevel ikke med at patentet er meddelt til en annen enn den som
er berettiget til oppfinnelsen, jf. § 1 første
ledd.
XIII
Del I, XI og XII trer i kraft
straks. Ellers trer lova her i kraft 1. januar 2008.
Endringa i straffeprosessloven § 395 andre ledd første
punktum i del V vert også gitt verknad for funksjonstida
til den som er leiar av kommisjonen for gjenopptaking av straffesaker
når lova her trer i kraft.
Oslo, i justiskomiteen, den 27. november 2007
Anne Marit Bjørnflaten |
leiar og ordførar |