Føremålet med denne proposisjonen er å be om Stortinget
si godkjenning til å starte opp tre nye investeringsprosjekt og
å orientere Stortinget om eit anna prosjekt.
Utgangspunktet for godkjenning av investeringsprosjekta
i Forsvaret er dei årlege budsjettproposisjonane (Prop. 1 S). Denne proposisjonen
fyller såleis ut budsjettproposisjonen.
Proposisjonen har følgjande innhald:
Godkjenning av kostnadsramme
for tre nye eigedoms-, byggje- og anleggsprosjekt: Ørland – nytt
forsyningslager for F-35, Ørland – kjøp av Hårberg skule frå Ørland
kommune og Ørland – nye forlegningar for befal og verva.
Sak til informasjon: Logistikkprosjektet
i LOS-programmet.
Nytt forsyningslager for F-35-flya er eit viktig prosjekt
for etableringa av kampflybasen. Forsyningslageret må stå ferdig
til mottak av dei første F-35-flya på norsk jord hausten 2017.
Prosjektet omfattar bygging av nytt forsyningslager
for F-35-flya med tilhøyrande infrastruktur og tomteopparbeiding.
Den tilrådde kostnadsramma for prosjektet er 177
mill. kroner inkl. mva., innreiing og ei avsetjing for usikkerheit.
Styringsramma for prosjektet er 149 mill. kroner.
Ørland kommune aksepterte i kommunestyrehandsaminga
av saka 17. desember 2015 tilbodet frå Forsvarsbygg om å kjøpe Hårberg
skule for 100 mill. kroner.
Den tilrådde kostnadsramma for prosjektet er 105
mill. kroner inkl. mva., og ei avsetjing for usikkerheit. Styringsramma
for prosjektet er 104 mill. kroner.
Prosjektet for etablering av nye forlegningar
for befal og verva på Ørland er tidlegare lagt fram for avgjerd
i Stortinget gjennom Prop. 18 S (2015–2016). I framlegginga av prosjektet
gjennom Prop. 18 S (2015–2016) vart eit tilhøyrande forslag til
vedtak utegløymt frå Forsvarsdepartementet (FD) si side. Ved Stortinget
si handsaming av Innst. 112 S (2015–2016) vart det difor ikkje gjort
eit formelt vedtak om å setje i gang prosjektet. FD har difor vald
å leggje fram prosjektet på nytt i denne proposisjonen.
Ei kartleggjing av status på eksisterande forlegningar
og framtidig behov viser at talet på befalskvarter må aukast med
om lag 150 bueiningar.
Prosjektet for etablering av trinn 1 for nye
befalskvarter på Ørland omfattar bygging av ei forlegning med til
saman 50 bueiningar i nærleiken av eksisterande befalsforlegningar
og spisemessa ved Ørland hovudflystasjon.
Den tilrådde kostnadsramma for prosjektet er 113
mill. kroner inkl. mva., innreiing og ei avsetjing for usikkerheit.
Styringsramma for prosjektet er 97 mill. kroner.
LOS-programmet i Forsvaret inneheld fleire prosjekt
for å etablere eit felles integrert forvaltingssystem i Forsvaret
(FIF). Logistikkprosjektet, som er det tredje og siste store prosjektet
i programmet, skal gje Forsvaret ei fullstendig logistikkløysing
for prosessar innanfor materiellinvestering, konfigurasjonsstyring,
vedlikehald og avansert forsyning.
Opprettinga av Forsvarsmateriell (FMA) gjer
det naudsynt å sjå på endringar i FIF når det gjeld fordeling av
roller og ansvar. I tillegg er det gjort fleire endringar innafor
logistikkverksemda som inneber at kravdokumentet frå 2008 ikkje
lenger speglar dagens krav. Til sist er det kome ny SAP-teknologi
som, dersom den vert teken i bruk, gjer at FIF kan verte meir brukarvenleg
og enklare å drifte. Forsvaret tilrår difor at dei to resterande delleveransane
i prosjektet vert avbestilte og at ein heller nyttar ressursane
til å avklare ei FIF-løysing for framtida.
Prosjekt 2814 Logistikkprosjektet har vara i fleire
år, og har hatt ei rekkje utfordringar undervegs. Med innføringa
av delleveranse 1, vil nesten alle materiellsystema verta lagde
inn i FIF, og Forsvaret kan omsider fase ut fleire av dei ulike
IT-systema i Hæren, Sjøforsvaret og Luftforsvaret. Dette var hovudmålsettinga
med etableringa av program Golf i 2001.
På bakgrunn av dette vil departementet avslutte Logistikkprosjektet
etter at delleveranse 1 er ferdig i 2017. Det inneber òg at LOS-programmet
i Forsvaret vil verte lagt ned som eigen avdeling etter at Logistikkprosjektet
er avslutta.
Prosjektet si prisjusterte kostnadsramme (post 45)
er 885 mill. kroner. Regjeringa vil kome attende med ei nærmare
utgreiing av måloppnåing, erfaringar med gjennomføringa og gevinstar
ved avsluttinga av prosjektet i 2017.
Komiteen, medlemmene fra Arbeiderpartiet,
Svein Roald Hansen, lederen Anniken Huitfeldt, Marit Nybakk, Kåre Simensen
og Jonas Gahr Støre, fra Høyre, Elin Rodum Agdestein, Regina Alexandrova,
Sylvi Graham, Øyvind Halleraker og Trond Helleland, fra Fremskrittspartiet,
Harald T. Nesvik, Jørund Rytman og Christian Tybring-Gjedde, fra
Kristelig Folkeparti, Astrid Aarhus Byrknes, fra Senterpartiet, Liv
Signe Navarsete, fra Venstre, Trine Skei Grande, og fra Sosialistisk Venstreparti,
Bård Vegar Solhjell, stiller seg bak en videreutvikling
av kampflybasen på Ørland og byggingen av nytt forsyningslager for
F-35 med tilhørende infrastruktur og tomteopparbeiding. Komiteen støtter
også anskaffelse av innredning og lagerutrustning til bygningen. Komiteen merker
seg at lageret vil inngå i det internasjonale nettverket for forsyningsbeholdning
for F-35 som samarbeider om felles forsyningsløsninger. Komiteen vil
påpeke at det er viktig at forsyningslageret oppfyller gitte krav
til tollsoner og sikringskrav.
Komiteen har merket seg at Hårberg
skole har en lokalisering som ligger tett til Ørland hovedflystasjon
og støtter derfor tiltaket om å kjøpe Hårberg skole fra Ørland kommune
slik at kommunen kan flytte undervisningen og gi elever og ansatte
et godt miljø for læring og utvikling. Komiteen ser
positivt på at Ørland kommune får leie Hårberg skole av Forsvarsbygg
til nytt skolebygg står klart i 2017 for å ivareta elever og ansatte
på en god måte i byggeperioden. Komiteen vil understreke
mulighetene som ligger i gjenbruk av Hårberg skole og ser derfor
positivt på at bygningsmassen kan innlemmes i eiendomsmassen til
Ørland.
Komiteen merker seg at ved å
flytte Luftforsvarets styrkeproduksjon for luftvern og basesett til
Ørland innebærer dette et merbehov for boliger og kvarter for befal
og vervede på om lag 150 boenheter. Komiteen støtter
at byggingen gjennomføres i flere trinn og at 1. trinn omfatter en
forlegning med 50 boenheter som skal stå ferdig i løpet av 2017. Komiteen merker
seg at resterende boenheter er planlagt ferdigstilt i 2020.
Medlemene i komiteen frå Senterpartiet
og Sosialistisk Venstreparti understrekar at Forsvarsbygg
må kompensere folk som står i fare for å miste hus, eigedom og livskvalitet
som følgje av utbygging på ein skikkeleg måte. Desse medlemene forventar
at Forsvarsbygg ter seg på ein rimeleg og raus måte slik at lokalbefolkninga
på Ørland ikkje må lide for at dei skal huse landets kampflyplass. Desse medlemene understrekar
at ei løysing der bønder ufrivillig må akseptere bustad utanfor støysona,
medan dyra skal bli att innanfor støysona, ikkje er akseptabel.
Det er heller ikkje akseptabelt om folk blir kompensert med ein bustad
Forsvaret meiner er «dei etter sin livssituasjon har trong for»,
i staden for at dei blir kompensert med ein bustad tilsvarande det
dei har i dag.
Komiteen har merket
seg at det har vært utfordrende og krevende å implementere et felles
integrert forvaltningssystem i Forsvaret (FIF) som har gitt forsinkelser
over flere år og ført til kostnadsøkninger. Komiteen merker
seg at 1. del av Logistikkprosjektet i LOS-programmet ble innført
1. januar 2016 og at innlegging i materiellsystemet vil vare gjennom
hele 2016. Komiteen understreker viktigheten av at logistikksystemet
og den resterende delen av FIF på en effektiv måte kan tas i bruk,
også av den nye materielletaten i Forsvarsdepartementet (FMA) og
skape synergi i samarbeid med Forsvaret i fremtiden. Komiteen merker
seg at opprettelsen av FMA gir et behov for å se på endringer i
FIF når det gjelder ansvar, roller og prosessmodellen. Komiteen merker
seg videre at det er gjort flere endringer i logistikkvirksomheten
som innebærer at kravdokumentet for 2008 ikke lenger gjenspeiler
dagens krav, og at det her kommet ny SAP-teknologi som kan gjøre FIF
mer brukervennlig og enklere å drifte. Komiteen merker
seg at Forsvaret anbefaler å avbestille de to siste delleveransene
i prosjektet for å bruke ressursene til å avklare en FIF-løsning
for fremtiden.
Komiteen forutsetter at denne
endringen ikke fordyrer og forsinker den pågående FIF-innføringen.
Komiteen forventer at dersom
man gjør FIF sektorovergripende innenfor regnskap, lønn og personell,
kan dette føre til besparelser ved å redusere porteføljen av administrative
IT-system. Komiteen ser positivt på at ved innføringen
av delleveranse 1 vil alle materiellsystemene i Forsvaret bli samlet
i FIF, og man kan dermed fase ut de forskjellige IT-systemene for
Hæren, Sjøforsvaret og Luftforsvaret. Komiteen merker
seg at på bakgrunn av dette vil departementet avslutte Logistikkprosjektet
etter at delleveranse 1 er ferdig i 2017, og at LOS-programmet blir
lagt ned som egen avdeling. Komiteen merker seg videre
at FD vil bevare og videreføre kompetansen som er opparbeidet i
LOS-programmet i Forsvaret og FMA etter at logistikkprosjektet og
LOS-programmet er avsluttet.
Komiteen har merket seg at det
nå gjenstår to produsenter som konkurrerer om en eventuell leveranse
av ubåter til Sjøforsvaret. Disse er ThyssenKrupp Marine Systems
(tkMS) i Tyskland og Direction des Constructions Navales Services (DCNS)
i Frankrike. Komiteen viser i denne forbindelse igjen
til Innst. 337 S (2014–2015) og understreker at norsk industri skal
sikres best mulig grunnlag for å kunne utvikle og levere kampsystemet
til de norske ubåtene og til fremtidige leveranser av samme eller
tilsvarende type ubåt fra den leverandøren Norge velger.
Komiteen understreker at før
det eventuelt skal inngås kontrakt om leveranse av ubåter, skal
det inngås en overordnet strategisk og langsiktig industrisamarbeidsavtale
hvor leverandøren/leverandørnasjonen forplikter seg til ulike former for
industrisamarbeid tilsvarende ubåtenes anskaffelsesverdi. Samarbeidet
skal styrke den fremtidige ubåtkapasiteten samtidig som den sikrer
norske industrileveranser, med målsetting om en betydelig nasjonal
verdiskaping.
Herunder vil både direkte og indirekte industrisamarbeidsavtaler,
så vel som drifts- og vedlikeholdssamarbeid, kunne inngå i den samlede vurderingen. Komiteen legger
til grunn at det strategiske samarbeidet vil gå utover selve byggeverftet
og at samarbeidet primært vil være mot verftets nasjonale myndigheter.
Indirekte industrisamarbeid utenfor selve ubåtanskaffelsen vil derfor
kunne være vel så viktig som direkte industrisamarbeid innunder
selve anskaffelsen mot byggeverftet.
Medlemene i komiteen frå Senterpartiet,
Venstre og Sosialistisk Venstreparti understreker at før
det eventuelt skal inngås kontrakt om leveranse av ubåter, skal
det inngås forpliktende industriavtaler som sikrer norske leveranser,
med en industriell målsetting om å sikre en betydelig nasjonal verdiskaping.
En eventuell industriavtale skal ha ambisjon om gi oppdrag til norsk
industri til en verdi som tilsvarer anskaffelsesverdien av ubåtene.
Komiteen har for øvrig
ingen merknader, viser til proposisjonen og rår Stortinget å gjøre
slikt
vedtak:
Stortinget samtykker i at Forsvarsdepartementet i
2016 kan starte opp nye investeringsprosjekt omtala i kapittel 2
– Nye eigedoms-, byggje- og anleggsprosjekt for godkjenning – i
den framlagde proposisjonen, innanfor dei gjevne kostnadsrammene.
Oslo. i utenriks- og forsvarskomiteen, den
1. juni 2016
Anniken Huitfeldt | Regina Alexandrova |
leder | ordfører |