Stortinget gav den 13. november 1998 sitt samtykke til
at ILO-konvensjon nr. 180 om sjøfolks arbeidstid og bemanning
av skip kunne ratifiserast og tiltredast. Ein viser her til St.prp.
nr. 74 (1997-1998) og Innst. S. nr. 22 (1998-1999). Ratifikasjon
og tiltreding vil skje etter at dei nødvendige lovendringar
er gjennomførte, slik det vert føreslått
i denne proposisjonen.
Som følgje av gjennomføringa av Protokoll av 1995
til Internasjonal konvensjon om normer for opplæring, sertifikater
og vakthold for sjømenn (STCW-konvensjonen), vart dei føresegnene
i denne konvensjonen som gjeld kviletid for vaktgåande
personell på skip tekne inn i arbeidstidslova ved lov 26. juni
1998 nr. 51. Ein viser her til Ot.prp. nr. 50 (1997-1998), Innst.
O. nr. 63 (1997-1998) og Besl. O. nr. 64 (1997-1998).
Arbeidstidslova gjeld i dag for tilsette om bord på norske
skip med ei rekkje unntak som nemnt i lova § 1 nr.
2. ILO-konvensjon nr. 180 opnar for å regulere arbeids-
eller kviletida for alle sjøfolk på sjøgåande skip.
Departementet er komme til at kviletida bør regulerast
i staden for arbeidstida. Dette vil redusere unntaka frå arbeidstidsføresegnene
som i dag er lovfesta. Samtidig vil alle tilsette om bord på norske
skip få lovfesta kviletid.
Direktiv 1999/63/EF om gjennomføring
av avtalen mellom Samanslutninga av skipsreiarar i Den europeiske
unionen ECSA og FST Samanslutninga av transportarbeidarforbund i
Den europeiske unionen om organisering av sjøfolks arbeidstid
vart vedteke av EU 21. juni 1999. Direktivet er eit minimumsdirektiv, og
det føreset at gjennomføringa av føresegnene
i direktivet i nasjonal lov ikkje fører til ei senking
av det generelle vernenivået den enkelte medlemsstat allereie
har på rammeavtalen sitt område. Som etter ILO-konvensjon
nr. 180 kan enten arbeidstid eller kviletid regulerast i nasjonal
lovgjeving. Ved EØS-komiteens vedtak nr. 97/2000
av 27. oktober 2000 blei direktivet innlemma i EØS-avtalen.
Direktivet trer i kraft 30. juni 2002.
Forslag til endringar i arbeidstidslova er i samsvar med arbeids-
og kviletidsføresegnene i ILO-konvensjon nr. 180 og direktiv
1999/63/EF om gjennomføringa av rammeavtalen
mellom ECSA og FST.
Direktiv 1999/95/EF om handheving av føresegner
om sjøfolks arbeidstid om bord på skip som går innom
hamner i Fellesskapet, vart vedteke 13. desember 1999.
Formålet med direktivet er å fastsetje ei ordning
for kontroll og handheving av at skip som går innom hamner
i EØS, rettar seg etter direktiv 1999/63/EF
om rammeavtalen mellom ECSA og FST. Etter direktivet skal det kontrollerast
at det om bord i skip finst eit oversyn over organiseringa av arbeidsoppgåvene
om bord, og at denne er slått opp om bord og at det vert
ført oppgåver over arbeids- og kviletida til sjøfolka.
I vedlegg til direktivet er det sett opp modellar for korleis skjema
for organiseringa av arbeidsoppgåvene om bord og registrering
av arbeids- eller kviletid skal utformast.
Ved EØS-komiteens vedtak nr. 94/2000 av 27. oktober
2000 vart direktivet innlemma i EØS-avtalen. Direktivet
trer i kraft 30. juni 2002.
Direktivet er tenkt gjennomført i norsk rett ved forskrift
som vert å fastsetje med heimel i arbeidstidslova §§ 13
og 15 som skal tre i kraft samtidig med dei endringane i arbeidstidslova
og NIS-lova som forslaget her går ut på.
Komiteens medlemmer fra Høyre, Fremskrittspartiet
og Kristelig Folkeparti har merket seg at forslaget legger
opp til at hviletiden for sjømenn reguleres i steden for
arbeidstiden. Lovendringen vil gi skipsfarten like rammebetingelser som
andre europeiske land, og disse medlemmer har også merket
seg dette.
Begrunnelsen for at hviletiden lovreguleres er for det første ønske
om at det norske lovverket på dette punkt er i overensstemmelse
med land det er naturlig å sammenligne seg med. I Innst.
S. nr. 22 (1998-1999) uttrykte kommunalkomiteen tilsvarende målsetting. Rederinæringen
er en internasjonal og sterkt konkurranseutsatt næring,
og disse medlemmer ser det som viktig at det lovverket
som regulerer arbeidsforholdene er i overensstemmelse med andre
land. Særlig gjelder dette når det valg som er
tatt for lovverket samsvarer med retningslinjer i EF-retten. Disse
medlemmer har også lagt vekt på at man
gjennom regulering av hviletiden på en indirekte måte
setter rammer for tillatt arbeidstid. Disse medlemmer vil imidlertid
presisere at det er fordelaktig om partene gjennom avtaler direkte
regulerer arbeidstid og avlønning.
Videre har disse medlemmer også lagt
vekt på at behovet for unntak fra arbeidstidsbestemmelsene som
i dag er lovfestet vil bli redusert ved gjennomføring av
de foreslåtte endringer. Videre har disse medlemmer vektlagt
at alle ansatte om bord på norske skip nå får
lovfestet hviletid.
Disse medlemmer er kjent med at arbeids- og hviletid
til sjøs er noe helt annet enn på land fordi arbeidstaker
er på båten så å si hele tiden.
En sjømann kan ikke benytte fritiden i samme grad som en
som arbeider på land. Dette kompenseres det imidlertid
for ved at sjømenn får lengre perioder med fri.
Til gjengjeld arbeides det relativt mer i perioden man er om bord. Disse
medlemmer har merket seg at lovendringene som foreslås
medfører at det settes krav om minimum hviletid ut fra
hva som er forsvarlig ved drift av skip, mens arbeidstiden og lønnsvilkårene
for arbeidet blir å avtale mellom partene.
Disse medlemmer har merket seg man i proposisjonen
fremmer forslag om en mindre endring i lov av 9. juni 1903 nr. 7
om Statskontrol med Skibes Sjødygtighed m.v. (sjødyktighetsloven).
Fleirtalet i komiteen, medlemene frå Arbeidarpartiet,
Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet, viser til sine
merknader under pkt. 1.1