Det sittende storting skal fortsatt fungere i perioden fra Kongen
har truffet bestemmelse om nyvalg til nytt storting trer sammen,
etter de regler om dette som gjelder ved ordinære valg. Særskilt
bestemmelse er neppe nødvendig.
Prosedyren for grunnlovsendringer må derimot justeres allerede
som følge av primærforslaget om å fastholde ordinære valg hvert
fjerde år, slik som i dag. Enklest vil det i så fall være å beholde
hovedtrekkene i dagens ordning, men slik at tidsfristene for henholdsvis
forslag og vedtak om grunnlovsendring knyttes til kalenderen, ikke
til vedkommende stortingssesjons nummer i fireårsperioden, slik
som i dag (se alternativ 1–2).
Dersom systemet blir endret på en slik måte at det storting som
blir valgt etter ekstraordinært valg får en minste funksjonsperiode
uten hensyn til når neste ordinære valg ellers skulle ha vært holdt,
blir det mindre opplagt at de ordinære stortingsvalgene bør beholdes
som systemets grunnlag. Men etter begge hovedalternativer vil tidspunktet
for neste ordinære valg, det vil si valg som ikke springer ut av
særskilt vedtak om å oppløse Stortinget, fortsatt være kjent så lang
tid i forveien at det gir plass for slike krav til forslag og kunngjøring
i god tid før valget som må til for at velgerne skal ha en mulighet
til å avgi stemme under hensyn til bl.a. kandidatenes og partienes
syn på grunnlovsforslag som er fremmet. Unntak fra dette gjelder
bare muligheten for (nytt) vedtak om oppløsning og nyvalg, som under
enhver omstendighet vil bli truffet så kort tid før det ekstraordinære
valget at det ikke gir plass for den type ventetid mellom forslag
og valg som følger av § 112.
De beste grunner taler derfor for fortsatt å ta utgangspunkt
i ordinære valg. Dermed blir regelen fortsatt at forslag må fremmes
senest ett år før ordinært stortingsvalg, med kunngjøring snarest
mulig etterpå. Uten hensyn til
a) om det ordinære valget blir holdt
som planlagt,
b) Stortinget blir oppløst og ekstraordinært valg avholdt
etter at forslaget er fremsatt, men før det ordinære valg som forslagsfristen
tar utgangspunkt i, eller
c) den forsamling som er valgt ved det ordinære valget blir
oppløst før forslaget om grunnlovsendring er avgjort, vil forslaget
måtte behandles og avgjøres innen utløpet av en bestemt frist (to,
alternativt tre år etter det første valget som blir holdt etter
at forslaget er fremsatt). Dette gjelder uten hensyn til hvilken
forsamling som til enhver tid sitter. Den motsatte løsning ville
i gitte tilfelle kunne føre til at lovlig fremsatte grunnlovsforslag
ble liggende urimelig lenge eller overhodet ikke kom opp til avstemning.
Systemet for grunnlovsendringer forutsetter i dag at den avgjørende
votering over forslagene skjer i det storting som er valgt etter
at forslagene er kunngjort. Dette tilsies også av at det er de valg
som følger etter kunngjøringen av fremsatte grunnlovsendringsforslag
som skal avgjøre hvem som kan delta under de etterfølgende voteringer
i Stortinget.
Etter at oppløsningsrett er innført, kan det likevel – dersom
vi ser bort fra den uakseptable muligheten av å gi regjeringen adgang
til å blokkere hvilende forslag gjennom å utskrive nyvalg – ikke
garanteres at dette blir resultatet. For å øke sannsynligheten for
at systemets forutsetning på dette punkt blir oppfylt, bør altså
fristen for endelig votering over hvilende grunnlovsforslag reduseres
fra tre år etter valget, som i dag, til to år (alternativ 1). Dette
vil uansett gi tilstrekkelig tid til forsvarlig behandling av forslagene
i Stortinget. – Dersom alternativ 2 blir valgt, vil forslagene fortsatt
kunne hvile i henimot tre år, slik som i dag.
Endelig foreslås det klargjort at kravet om særskilt quorum ved behandlingen av forslag om
grunnlovsendringer ikke gjelder når grunnlovsforslag blir referert
i Stortinget, se forslaget om endring i § 73.
Nåværende § 73 (ny § 71) skal lyde:
Storthinget udnævner en Præsident, fem Vice-Præsidenter og to
Sekretærer. Storthing kan ikke holdes, medmindre mindst Halvdelen
af dets Medlemmer ere tilstede. Dog kunne ikke
Grundlovsforslag, kundgjorte saaledes, som
bestemt i § 112, behandles, medmindre mindst to Trediedele
af Storthingets Medlemmer ere tilstede.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ 1):
Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov
bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes senest inden Udløbet af September Maaned i Aaret før
et ordinært Valg og kundgjøres ved Trykken. Men
først efter det paafølgende ordinære eller extraordinære Valg, og
senest inden Udløbet af September Maaned høist to Aar derefter,
tilkommer det Storthinget at bestemme, om den foreslaaede
Forandring bør finde Sted.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ 2):
Som alternativ 1, men slik at ordene "to
Aar derefter" erstattes av "tre Aar derefter".