Når det gjelder disse omtalte forhold vil forslagsstilleren
også vise til den debatt som nå pågår i
Danmark og hvor det er illustrerende med følgende artikkel
av pastor John W. Hørbø innrykket i Jyllands-Posten
27-1-00:
«Forsinket debat
Udlændigedebatten er for alvor brudt ud i vort land,
og den raser ligefrem, men som det så ofte går her
i Danmark, lige præcis for sent til, at der kan gjøres
noget ved det. I stedet ser vi, at politikere på alle fløje
gør sig mer og mindre rede til at tage fat på et
problem, som de kunne have forholdt sig til for 10 eller 20 år
siden og måske da have haft en chance for at afværge.
Deres forslag til løsninger er jo nu fuldstændig
uden forbindelse med virkeligheden, som den tegner sig.
Udstødelse
Forbud mod tvangsægteskaper - jamen det er jo en dråbe
i havet, men også umuligt at forhindre. Sætte indvandrere
i arbejde - godt nok, men det standser ikke udviklingen hen imod
opdelingen af Danmark i et muslimsk og ikke-muslimsk samfund. Vi
vil ikke have et mulitietnisk samfund, er socialdemokraterne begyndt
at fortælle os. Jamen, det var måske ligefrem at
foretrække frem for den todeling og deraf følgende polarisering
af befolkningen mellom dem, som har den rette tro, den rette moral
og den rette politik, og så os andre, som under muslimsk
synsvinkel er og bliver vantro, og hvis «værdier» og
livsformer en ægte muslim aldrig må lade sig afspore
af. Det ville være ensbetydende med intet mindre end evig
fortabelse.
Hvordan mon statsministeren har tænkt sig at få muslimer
til at representere danske værdier? De ser ikke hos os
nogen værdier, som overgår deres eget. De tolererer
vore normer midlertidig på grund af manglende
magt til for alvor at kunne skubbe dem til side. Tiden arbejder
for dem. At gifte sig ind i en dansk familie er jo det samme som
at gifte sig med fanden selv og betyder udstødelse af egen
familie og ophævelse af alle slætskapsbånd.
Under den synsvinkel er alle sociale foranstaltninger virkningsløse.
Foranstaltningene kan have økonomiske fordele for statskassen og
måske midlertidigt gyde olie på vandene, men det er
karakteristisk, at den politiske horisont ikke rækker længere
end til, at indvandrerproblemene løses økonomisk.
Voksende krav
Den muslimske del af befolkningen vil årti for årti vokse
og kræve stadig flere rettigheder og ændringer af
vore samfundsforhold, som tilgodeser islamisk lov og livsopfattelse
og familieforståelse. De indretter deres egne skoler, som
sikrer den muslimske tradition, det muslimske sammenhold og dets
afgrænsing i forhold til de vantro.
Muslimerne skelner ikke mellem religion og politik, som vi netop
gør i den protestantiske verden, og muslimerne har ikke
den faste forankring i det nationale, som vi har tradition for i
den vestlige verden. Det arabiske sprog er Vorherres sprog, og det
nationale må indtage en sekundær plads. En muslim
bliver aldrig dansk til sin hjerterod.
Nok respekterer man gældende lov, men det skjules, at
loyaliteten mod gældende lov altid er set under midlertidighedens
synsvinkel. Det er kun et spørgsmål om at vente
på magtforskydningen. I samme grad, som man vinder indflydelse
og magt, vil man være forpligtet og inspireret af islamisk
lov. Det ses overalt i verden.
Danske politikere har aldrig rigtig forstået tyngden i
den religiøse dimension, fordi de mer eller mindre er børn
af kulturradikalismen og dens todimensionale verdensoppfattelse.
Den danske folkeskole bygger på samme fundament, så ikke
underligt at problemerne kommer bag på os. Tænk,
om udlændingedebatten kunne komme til selve sagen, at vi
har pådraget os et uløseligt problem, som år
for år kun kan blive større og vokse politikerne
over hovedet.
Deres feberilske bevægelser under indtryk af truende
meningsmålinger lover ikke godt for en kommende selvbesindelse
på fænomenets omfang - en dyb kulturel, religiøs
og moralsk splittelse af det danske samfund - tilmed næret
af udviklingen i hele Europa.»
Forslagsstilleren vil hevde at det nå er nødvendig også for
det norske samfunn å kjempe for en bevarelse av de norske
kristne grunnverdier og den norske kultur ved å legge om
integrerings- og innvandringspolitikken slik at det må bli
innvandrerne som tilpasser seg det norske samfunn, de norske grunnverdier
og den norske kultur. Det er i en slik sammenheng ønsket
om bønnerop over høyttaler fra moskeer må vurderes
og deretter bør dette forbys ved nødvendige lovregler
idet et slikt spørsmål er et nasjonalt anliggende
og ikke en sak for et bydelsutvalg i Oslo.
Forslagsstilleren vil også konstatere at det er stadig
flere reportasjer og hendelser som tyder på en mislykket
integreringspolitikk og at det derfor er nødvendig å basere
integreringspolitikken på prinsippet om at innvandrerne
må tilpasse seg de norske lover og regler, samt den norske
kultur og vise respekt for at Norge er et samfunn bygget på de
kristne grunnverdier.