Stortinget.no

logo
Hopp til innhald
Til framsida

EP-posisjon: European Media Freedom Act

Europaparlamentet vedtok den 3. oktober sin holdning til European Media Freedom Act. Vedtaket skjedde med 448 stemmer for, 102 imot og 75 avstående. Med sin posisjon gir Parlamentet uttrykk for at de ønsker å forplikte medlemslandene til å sikre mediepluralisme og beskytte medienes uavhengighet mot statlig, politisk, økonomisk og privat innblanding. Parlamentet ønsker å forby alle former for innblanding i redaksjonelle beslutninger og forhindre at det utøves eksternt press på journalister. Rådet vedtok sin holdning i juni 2023, og forhandlinger med Rådet kan nå begynne. Visepresident og kommissær Věra Jourová uttaler at det nye lovverket vil bli «a major warning signal» for visse EU-land, og at både Frankrike og Ungarn «could learn a thing or two from the upcoming new set of rules for media.» Kommisæren forventer krevende forhandlinger mellom institusjonene.

Europaparlamentet vedtok den 3. oktober sin holdning til European Media Freedom Act. Den vedtatte teksten er tilgjengelig her. Vedtaket skjedde med 448 stemmer for, 102 imot og 75 avstående.

European Media Freedom Act
Europakommisjonens forslag til forordning om mediefrihet har som formål å sikre mediemangfold og medienes uavhengighet. Forordningsforslaget stiller en rekke krav til medlemsstatene, tilbydere av medietjenester, tilbydere av veldig store internettbaserte plattformer (very large online plattforms) og enkelte andre aktører som operer i mediemarkedet. Forslaget inneholder bestemmelser som skal beskytte allmennkringkasteres redaksjonelle uavhengighet og økt åpenhet om eierskap i medieforetak. Videre foreslås det krav til hvordan veldig store internettbaserte plattformer skal håndtere innhold som publiseres av redaktørstyrte nyhets- og aktualitetsmedier. Det foreslås også krav om at medlemsstatene skal vurdere foretakssammenslutninger (dvs. fusjoner, oppkjøp og etablering av fellesforetak) i mediemarkedet som kan ha innvirkning på mediemangfold og redaksjonell uavhengighet. I tillegg foreslås det å opprette et nytt organ for samarbeid mellom tilsynsmyndigheter på mediefeltet som skal bidra med tekniske og praktiske råd knyttet til anvendelse av forordningen, ref. departementets EØS-notat.

I en felles EØS/EFTA-kommentar fra 22. mai 2023, jf. EU/EØS-nytt 2. juni, påpeker Norge, Island og Liechtenstein blant annet at medlemslandene må kunne opprettholde eller vedta strengere nasjonale regler enn det som pålegges av forslaget.

EPs posisjon
I pressemeldingen fra Europaparlamentet fremheves det at EU-landene er forpliktet til å beskytte mediene mot innblanding, at bruk av spionprogramvare mot journalister forbys, at alle medier skal være åpne om hvem som eier dem og at statlig reklame skal «fordeles retfærdigt.». Med sin posisjon gir Parlamentet uttrykk for at de ønsker å forplikte medlemslandene til å sikre mediepluralisme og beskytte medienes uavhengighet mot statlig, politisk, økonomisk og privat innblanding. Parlamentet ønsker å forby alle former for innblanding i redaksjonelle beslutninger og forhindre at det utøves eksternt press på journalister. Parlamentet mener at bruken av spionprogramvare kun er berettiget som en siste utvei, som skal vurderes «fra sag til sag, og kun hvis en uafhængig retslig myndighed beordrer det i efterforskningen af en alvorlig forbrydelse såsom terrorisme eller menneskehandel.» Når det gjelder åpenhet om eierskap inkluderer dette også ønsket om at mediene (herunder onlineplattformer og søkemaskiner) rapporterer om midler som de mottar gjennom statlig annonsering og støtte. Det omfatter også midler fra land utenfor EU.

Når det gjelder særlig store onlineplattformer oppfordrer Parlamentet til at det opprettes en mekanisme for å håndtere ordrer om fjerning av innhold. «Ifølge Parlamentet bør platformene først behandle erklæringer for at skelne uafhængige medier fra ikkeuafhængige kilder. Medierne bør derefter underrettes om platformens hensigt om at slette eller begrænse deres indhold og få 24 timer til at reagere. Hvis platformen herefter stadig mener, at medieindholdet ikke opfylder dens vilkår og betingelser, kan de slette, begrænse eller henvise sagen til de nationale tilsynsmyndigheder for straks at træffe den endelige afgørelse. Hvis medieudbyderen imidlertid mener, at platformens afgørelse ikke har tilstrækkelig begrundelse og undergraver mediefriheden, har de ret til at indbringe sagen for et tvistbilæggelsesorgan.»

Europaparlamentet mener videre at EUs medlemsland skal sikre at offentlige medier har tilstrekkelige og forutsigbare midler, som tildeles via flerårige budsjetter. For å sikre at mediene ikke blir avhengig av statlig reklame, inkluderer EPs posisjon et «tak» for offentlig reklame tildelt av en enkelttilbyder, onlineplattform eller søkemaskin. Kriterier for tildeling av offentlige midler til mediene skal være offentlig tilgjengelig.

Et uavhengig medieorgan
Parlamentet gir tilslutning til at et nytt EU-organ skal opprettes gjennom forordningen. Organet skal være juridisk og funksjonelt uavhengig av Europakommisjonen og kunne handle uavhengig av den. Videre ønsker Parlamentet at en uavhengig ekspertgruppe bestående av representanter fra mediesektoren og sivilt samfunn skal rådgi det nye EU-organet.

Videre forhandlinger
Rådet vedtok sin holdning i juni 2023 og forhandlinger med Rådet om endelig utforming av forordningsforslaget kan nå begynne. Rådets posisjon fremgår her. Visepresident og kommissær Věra Jourová uttaler at det nye lovverket vil bli «a major warning signal» for visse EU-land, og at både Frankrike og Ungarn «could learn a thing or two from the upcoming new set of rules for media.» Kommisæren uttaler at hun forventer krevende forhandlinger mellom institusjonene.

For ytterligere informasjon, se briefingen fra Europaparlamentets utredningstjeneste og omtale på Europaportalen.se fra 3. oktober 2023.

Kontaktinfo

Stortingsbiblioteket: bibl@stortinget.no
Ansvarlig: Vilde Høvik Røberg

Sist oppdatert: 06.10.2023 11:42
: