Morten Lund (Sp):
Jeg skal få stille
følgende spørsmål til kommunal- og arbeidsministeren:
Ifølge statistikk fra NBBL for 1996
har prisene på borettslagsboliger steget med 16,8 % på landsbasis og 26,2 %
i Oslo. Samtidig holder byggingen av nye boliger seg fortsatt på et lavmål,
mens den totale aktivitet i bygge- og anleggsbransjen er meget høg.
Hvilke konkrete planer har statsråden
for å hindre at boligprisenes rekordstigning får fortsette?
Statsråd Kjell Opseth:
At prisane på
bustader stig, heng først og fremst saman med den positive utviklinga vi har
i norsk økonomi. Raske endringar i bustadprisane skapar gjerne problem i
bustadmarknaden. I ein tilnærma fri bustadmarknad som vi fekk først på
1980-talet, er det få tiltak styresmaktene kan ta i bruk som har rask
effekt. På noko lengre sikt er det mogleg å få prisutviklinga betre under
kontroll. Ein viktig føresetnad er at vi maktar å føre ein fast økonomisk
politikk med stabilitet i prisutvikling og realrente. Skal vi makte det, må
Stortinget medverke. Det andre er å sikre eit tilstrekkeleg tilbod av
bustader både gjennom ei effektiv utnytting av bustadmassen og ved
nybygging. Regjeringa har i nasjonalbudsjettet for 1997 rekna med ein auke
i bustadbygginga på om lag 2.000 - 3.000 bustader. Med ein svak nedgang i
dei offentlege investeringane og ein svak vekst i den private sektoren
skulle det vere rom for dette. Ved å bruke Husbanken aktivt vil dette vere
mogleg.
Eg vil òg oppfordre kommunane til å
planleggje ny bustadbygging ved å regulere tomteareal til dette formålet. I
dei delane av landet der det er stort press på tomtemarknaden, må ein òg
vurdere ein meir aktiv bruk av fortetting.
Morten Lund (Sp):
Jeg takker for
svaret. Jeg synes det var lite offensivt i forhold til det problemet det er
når en vanlig bolig blir 200.000 - 300.000 kr dyrere på ett år. Da
forsvinner fordelene med rentenedgangen, og da forsvinner de fordelene som
en bedret husbankordning påstås å ha. Dette er et problem for veldig mye
folk, og så sier statsråden tidligere i dag at han skal ha et møte med noen,
oghan peker på en del andre som har et ansvar. Men jeg synes statsråden
burde ha noe å bidra med selv.
Vi hadde en byggeboom på 1980-tallet,
og den fikk meget skadelige virkninger, ikke minst for de ansatte innenfor
denne byggebransjen, som er så viktig for oss. Vi hadde en diskusjon om hva
som kunne gjøres for å hindre at dette gjentok seg. Og bl.a. har det
offentlige muligheter til å redusere sin aktivitet mer, men det offentlige
har også anledning til å bremse den private byggingen i visse områder for en
tid.
Bygge- og anleggsbransjen sier at
staten bestandig blir for sen med sine reguleringstiltak. De ønsker den
litt mer offensiv. Jeg vil da spørre om følgende: På hvilken måte overvåkes
aktiviteten i bransjen, og hvilket kontaktorgan i forhold til bygg og
anleggsbransjen har staten i dag?
Statsråd Kjell Opseth:
Eg finn grunn
til å minne representanten Morten Lund om at dei fleste verkemidla staten
hadde innanfor denne sektoren, vart tekne bort i byrjinga på 1980-talet, då
også Senterpartiet dels var med i regjering og dels var støttespelar til den
dåverande regjeringa.
Så kan ein gjerne seie at ein er for
lite offensiv. Til det vil eg berre seie at vi brukar dei verkemidla vi
har. Og i ein situasjon med press på byggemarknaden er det ikkje rette
medisinen å auke offentlege budsjett, slik vi såg i samband med salderinga,
der Senterpartiet ynskte å gå endå lenger enn det som vart forliket i
Stortinget. Om det er slik at ein skal bruke offentlege budsjett til å
regulere aktiviteten, hadde det vore betre å halde igjen.