Skriftlig spørsmål fra Silje Hjemdal (FrP) til barne- og familieministeren

Dokument nr. 15:2119 (2021-2022)
Innlevert: 20.05.2022
Sendt: 23.05.2022
Besvart: 30.05.2022 av barne- og familieminister Kjersti Toppe

Silje Hjemdal (FrP)

Spørsmål

Silje Hjemdal (FrP): I styringsdialogen med Bufdir har departementet gitt en muntlig føring om at direktoratet skal skille mellom store kommersielle leverandører og andre leverandører i anskaffelsen av institusjonsplasser innen barnevernet.
Hva er bakgrunnen for at denne føringen ble gitt muntlig, hva er forventningene til Bufdir og fremdrift, og er det i tråd med anskaffelsesregelverket å diskriminere aktører på bakgrunn av konsernmodellstruktur og størrelse?

Begrunnelse

Barn som tas hånd om av barnevernet er sårbare, og det aller viktigste er at barna får et så godt tilbud som mulig. For å sikre kvalitet og kapasitet innen institusjonsbarnevernet innenfor stramme økonomiske rammer må løsningen være gode innkjøpsrutiner og et bredt tilbud av dyktige og faglige kvalifiserte tjenestetilbydere. Tilbyderne bør konkurrere på lik linje om å gi den best tilpassede kvaliteten for et gitt beløp. Da er ikke løsningen å ekskludere tilbydere på bakgrunn av størrelse, noe som ser ut som en vilkårlig forskjellsbehandling fra departementets side.
I tildelingsbrevet til Bufdir for 2022 står det at:

«Bufdir skal i 2022 inngå ny avtaleportefølje med private leverandører av institusjonstjenester i barnevernet. Avtalene skal innrettes, så langt som mulig innenfor eksisterende rammer, slik at bruken av ideelle leverandører øker, behovet for kjøp fra kommersielle leverandører, herunder enkeltkjøp, reduseres, og at de statlige institusjonene i større grad enn i dag ivaretar barna med de største utfordringene».

Det som er nytt er at departementet i tillegg har gitt Bufdir en muntlig føring om at de skal skille mellom store kommersielle og andre små kommersielle leverandører i anskaffelsen av institusjonsplasser, og at:

«Bufdir skal søke å redusere bruken av de store kommersielle aktørene. Store kommersielle aktører skal forstås som kommersielle aktører som er organisert etter en konsernmodell».

Styrken til de store konsernene er at de har nok ressurser til å fylle de strenge kompetanse- og kvalitetskravene, som nødvendigvis må stilles i barnevernet, og evne til å sikre institusjonsplasser når det trengs over hele landet.
Det fremstår som svært uklart hvordan det å fjerne de store kommersielle aktørene skal kunne bidra til å styrke norsk barnevern og utbedre svakhetene som blant andre Riksrevisjonen har pekt på. Som det står i tildelingsbrevet skal Bufdir inngå ny avtaleportefølje i 2022, og jeg ber statsråden i svaret redegjøre for vurderingsgrunnlaget bak den muntlige føringen, hva Bufdir konkret skal gjøre for å sikre institusjonsplasser fra høsten av, og hvilke forventninger regjeringen har til hvor raskt dette skal gå.

Kjersti Toppe (Sp)

Svar

Kjersti Toppe: I tilleggsproposisjonen og budsjettforliket for inneverande år har vi prioritert 150 millioner kroner til omstilling og styrking av dei statlege institusjonane. Midlane skal òg leggje til rette for auka bruk av ideelle leverandørar og redusert behov for dei kommersielle aktørane. Det er eit mål for denne regjeringa å redusere kommersialiseringa i sektoren, særleg den som er knytt til store kommersielle aktørar med konsernliknande strukturar, ofte med utanlandsk eigarskap. Føringa til Bufdir er eit ledd i arbeidet med dette. Eg vil òg presisera at regjeringa er tydeleg på at endringane ikkje skal gå ut over tilbodet til barna.
Departementet si styring av Bufdir skjer skriftleg, men etatsstyringsmøter med underliggande etatar er òg ein arena for m.a. formidling av styringssignal. Dette skjer nødvendigvis i første omgang munnleg, og det omforente skriftlege referatet i etterkant utgjer normalt den formelle føringa. I dette tilfellet vart det i tillegg oversendt Bufdir ei eiga skriftliggjering av føringa rett i etterkant av etatsstyringsmøtet. Dette fordi Bufdir var i ferd med å starte dialogen med dei kommersielle aktørane om nye avtalar.
Omstilling av dei statlege institusjonane og endringar i leverandørsamansetninga vil ha økonomiske konsekvensar. Regjeringa vil arbeide gradvis mot målet om å fase ut dei store kommersielle aktørane, og framdrift og omfang vil vere avhengig av dei årlege budsjettprosessane. Utfallet av kontraktsforhandlingane med dei ideelle og kommersielle leverandørane i inneverande år, vil òg ha betyding for kor raskt endringane kan skje. Utviklinga i behovet for institusjonsplassar framover, er i tillegg noko usikker. Regjeringas målsetjing og signala eg har gitt Bufdir, er likevel tydelege på i kva retning vi ønskjer å ta barnevernet.
Når det gjeld spørsmålet om føringa sitt forhold til innkjøpsreglementet, er det i forskrift om offentleg innkjøp § 2-4 bokstav h gitt eit unntak for dei tilfella der det offentlege skal kjøpe inn tenester som blir vurdert å utgjere utøving av offentleg myndigheit. EFTAs overvakingsorgan (ESA) har vurdert at kjøp av institusjonsplassar i barnevernet fell inn under unntaket til EØS-avtalen for offentleg myndigheitsutøving. Dette fører til at kjøp av institusjonsplassar fell utanfor det norske innkjøpsregelverket.