Ovennevnte grunnlovsforslag, som er fremmet
av representantene Edvard Grimstad, Kjell Magne Bondevik, Kjellbjørg
Lunde, Carl I. Hagen og Lars Sponheim innebærer ifølge
forslagsstillerne mindre vidtgående endringer i valgordningen.
Forslagsstillerne viser til at de i et separat
forslag (grunnlovsforslag nr. 3), med overskriften Forholdstallsvalg
for partiene og fast representasjon for fylkene, har foreslått
grunnlovsendringer som etter deres mening vil innebære
en vesentlig forbedring av valgordningen. Forslagsstillerne viser
til at dersom det skulle vise seg umulig å samle tilstrekkelig
støtte for dette forslaget, bør Stortinget i perioden
1997-2001 ha anledning til å vedta mindre vidtgående
endringer i valgordningen.
Nedenfor fremmer de en del forslag av denne
typen. De tilsvarer i hovedsak forslag fremmet i 1988 og i 1992,
se Dokument nr. 12 (1987-88), forslag nr. 9, jf. forslag nr. 6 i
Dokument nr. 12 (1991-92), Innst. S. nr. 149 (1993-94).
Det dreier seg om fire ulike forslag, A - D,
hvorav noen er utformet i flere alternativer. Fra forslagsstillernes
side er de alle subsidiære i forhold til forslaget nevnt
ovenfor. Innbyrdes er de uavhengige, dvs. det er mulig å vedta
eller forkaste dem i en hvilken som helst kombinasjon. (Alternativene
under samme forslag er gjensidig utelukkende.)
Forslagsstillerne hevder at valgordningen av
1988 har for få utjevningsmandater til å garantere
forholdsmessig representasjon for partier som når sperregrensen.
Derfor fremmes forslag i fire alternativer om
at antall utjevningsmandater økes fra 8 til henholdsvis
14, 16, 18 eller 20. I alle alternativene er det 157 distriktsmandater,
som i dag, og fordelingen av disse mellom fylkene er uendret.
I forslag B foreslås sperregrensen
for å få utjevningsmandater satt ned til tre prosent,
mot nå fire prosent.
Forslagsstillerne viser til at i gjeldende valgordning bruker
man i realiteten samme metode når man fordeler distriktsmandatene
i et fylke mellom partiene, og når man for hvert parti
fordeler utjevningsmandatene mellom fylkene; se Grunnloven § 59
siste ledd. Man bruker den modifiserte oddetallsmetoden, med deletallene
1,4 - 3 - 5 - 7 osv. Den rene oddetallsmetoden, med deletallene
1 - 3 - 5 - 7 osv., er det nærmeste man kan komme til rent
proporsjonal fordeling. Ifølge forslagsstillerne innebærer
modifiseringen av første deletall til 1,4 en viss diskriminering
av små enheter, i og med at det er noe vanskeligere å vinne
første mandat enn om den rene oddetallsmetoden var i bruk.
Forslagsstillerne hevder videre at når
metoden blir brukt til å fordele et partis utjevningsmandater
mellom fylkene, fører første deletall til diskriminering
av fylker med lave folketall. Dette er ubegrunnet.
I alternativ C.1 foreslås innført
den rene oddetallsmetoden i § 59 siste ledd, med 1 i stedet
for 1,4 som første deletall. Dette vil medføre
at fylker med store og små folketall i gjennomsnitt blir
behandlet likt.
Imidlertid er det et generelt prinsipp i den
norske valgordningen at utkantstrøk, som stort sett er
det samme som fylker med lave folketall, skal være noe sterkere
representert enn folketallet tilsier. Dette oppnår man
ved å velge en deletallsrekke i § 59 siste ledd som
vokser raskere enn oddetallene. I alternativ C.2 er valgt 1 - 4
- 7 - 10 osv.
Det foreslås følgende forenklinger
av grunnlovsteksten, som ikke innebærer realitetsendringer.
I alternativ D.1 foreslås at reglene
om hvordan man skal gå fram dersom to eller flere kvotienter
er like, tas ut av Grunnloven.
Reglene for hvordan man fordeler utjevningsmandatene
mellom partiene (§ 59 femte ledd) er usedvanlig innviklet
formulert. I alternativ D.2 foreslås en formulering som
er noe mindre komplisert, og som i visse tilfeller vil føre
til enklere regning.
Alternativ D.3 er en kombinasjon av D.1 og D.2,
og det er dette forslagsstillerne anbefaler.
I Grunnloven gjøres følgende
endringer:
Det Antal Storthingsrepræsentanter
som bliver at vælge, bestemmes til 171.
157 af Storthingsrepræsentanterne bliver
at vælge som Distriktsrepræsentanter og de øvrige
14 som Udjævningsrepræsentanter.
Som alternativ A.1, men med tallene endret til
173 i § 57, og til henholdsvis 157 og 16 i § 58
andre ledd.
Som alternativ A.1, men med tallene endret til
175 i § 57, og til henholdsvis 157 og 18 i § 58
andre ledd.
Som alternativ A.1, men med tallene endret til
177 i § 57, og til henholdsvis 157 og 20 i § 58
andre ledd.
I Grunnloven gjøres følgende
endring:
Intet Parti kan tildeles nogen Udjævningsrepræsentant
medmindre det har faaet mindst 3 Procent af det samlede Stemmetal
for det hele Rige.
I Grunnloven gjøres følgende
endring:
De Udjævningsrepræsentanter
som et Parti opnaar, fordeles paa Partiets Lister ved Distriktsvalget
paa følgende Maade: Partiets Stemmetal i ethvert Valgdistrikt divideres
med Tallene 1 - 3 - 5 - 7 og saaledes videre. Man udelader, i hvert
Valgdistrikt, saa mange af de største Kvotienter som det
Antal Distriktsrepræsentanter Partiet har vundet i Distriktet.
Partiets første Udjævningsrepræsentant
tildeles det Valgdistrikt som derefter har den største
Kvotient. Den næste Udjævningsrepræsentant
tildeles det Valgdistrikt som har den næst største
Kvotient, og saaledes videre indtil alle Partiets Udjævningsrepræsentanter
ere fordelede.
Som alternativ C.1, men med tallserien "1 -
3 - 5 - 7 og saaledes videre" endret til "1 - 4 - 7 - 10 og saaledes videre".
I Grunnloven gjøres følgende
endringer:
§ 59 fjerde ledd tredje punktum oppheves.
§ 59 femte ledd fjerde punktum oppheves.
I Grunnloven gjøres følgende
endring:
Udjævningsrepræsentanterne
fordeles mellem de i Udjævningen deltagende Partier paa
følgende Maade: Ethvert Partis samlede Stemmetal i det
hele Rige divideres med Tallene 1,4 - 3 - 5 - 7 og saaledes videre.
For hvert Parti udelader man saa mange af de største Kvotienter
som det Antal Distriktsrepræsentanter Partiet har vundet
i det hele Rige. Første Udjævningsrepræsentant
tildeles det Parti som derefter har den største Kvotient.
Den næste Udjævningsrepræsentant tildeles det
Parti som har den næst største Kvotient, og saaledes videre
indtil alle Udjævningsrepræsentanter ere fordelede.
I Grunnloven gjøres følgende
endringer:
§ 59 fjerde ledd tredje punktum oppheves.
§ 59 femte ledd, som i alternativ D.2."
Komiteen, medlemmene fra Arbeiderpartiet, Inger Lise Husøy, Laila Kaland, lederen Jørgen Kosmo og Gunnar Skaug, fra Fremskrittspartiet, Carl I. Hagen og Vidar Kleppe, fra Kristelig Folkeparti, Oddbjørn Hanssen og Odd Holten, fra Høyre, Svein Ludvigsen, og fra Sosialistisk Venstreparti, Kristin Halvorsen, viser til at forslaget inneholder 4 forskjellige innbyrdes uavhengige forslag, til dels i flere alternativ, og at hele grunnlovsforslaget er å anse som subsidiært i forhold til grunnlovsforslag nr. 3 i Dokument nr. 12 (1995-96). Komiteen viser for øvrig også til sine merknader i tilknytning til dette forslaget i Innst. S. nr. 117 (1998-99). Komiteen viser videre til at tilsvarende forslag også har blitt behandlet av Stortinget to ganger tidligere og har blitt avvist.
Komiteen viser også til at det nedsatte Valglovutvalget arbeider med forslag til reformer i valglovgivningen. Utvalget vil fremlegge sin konklusjon mot slutten av år 2000.
Komiteens medlemmer fra Sosialistisk Venstreparti og Kristelig Folkeparti er enig i forslagsstillernes intensjoner - og viser til at representanter for Sosialistisk Venstreparti også tidligere har foreslått endringer i Grunnloven om valgordningen, men at slike forslag ikke har oppnådd tilstrekkelig støtte i Stortinget. Disse medlemmer viser til at Valglovutvalget arbeider med forslag til endringer i valgloven. Disse medlemmer håper at dette arbeidet kan bidra til økt oppslutning om nødvendige endringer. Disse medlemmer vil avvente Valglovutvalgets arbeid før det fremmes endringer til Grunnloven på dette punktet.
Komiteens flertall, medlemmene
fra Arbeiderpartiet og Høyre, viser til at valgordningen
av 1988 når det gjelder utjevningsmandater har fungert
tilfredsstillende etter hensikten med denne ordningen. Det er etter flertallets mening
ikke hensiktsmessig å utvide antallet stortingsrepresentanter
på nåværende tidspunkt. Flertallet vil
derfor ikke anbefale de foreliggende forslag til endringer av §§ 57 og
58 på dette punkt.
Komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet vil
peke på at ordningen med 8 utjevningsmandater ikke sikrer
en så rettferdig valgordning som ønskelig. Disse
medlemmer vil derfor ta opp forslaget med å øke
antallet utjevningsmandater med 6, til 14. Disse medlemmer er
klar over at dette vil øke antallet stortingsrepresentanter
til 171, men de ulemper dette medfører må være
underordnet ønsker om en mer rettferdig valgordning. Disse
medlemmer viser til at selv med en slik øking vil
Stortinget ha langt færre representanter enn nasjonalforsamlingene
i Sverige, Danmark og Finland.
Disse medlemmer vil derfor ta
opp forslag A.1.
Komiteens medlemmer fra Sosialistisk Venstreparti
og Kristelig Folkeparti støtter intensjonen i forslaget,
men avventer Valglovutvalgets arbeid før det fremmes endringer
i Grunnloven på dette punkt. Det vises for øvrig
til disse medlemmers merknader over.
Komiteens flertall, medlemmene
fra Arbeiderpartiet og Høyre, vil ikke støtte
forslaget om å senke sperregrensen på 4 prosent.
Etter flertallets mening balanserer denne prosenten
på god måte de ulike hensyn som må tillegges
vekt. Flertallet vil derfor ikke anbefale det foreliggende forslag
til endring av § 59.
Komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet,
Kristelig Folkeparti og Sosialistisk Venstreparti viser
til at da endringene i valgloven ble foretatt 10. mai
1988, stemte Fremskrittspartiet, Kristelig Folkeparti og Sosialistisk
Venstreparti for en sperregrense på 3 pst. Disse
medlemmer viser videre til at med en sperregrense på 4 pst.,
kunne et parti ved Stortingsvalget 1997 oppnå 103 365 stemmer
på landsbasis uten å bli representert på Stortinget
og mener at dette ikke er i tråd med ønsket om
at representasjon på Stortinget i større grad
skal stå i samsvar med stemmer avgitt ved valg. Etter disse medlemmers syn
vil en sperregrense på 3 pst. ivareta dette ønsket,
og samtidig være et hensiktsmessig vern mot en uønsket
oppsplitting i småpartier. Disse medlemmervil derfor ta opp forslag om at forslag B
bifalles.
Det er etter komiteens flertalls,
medlemmene fra Arbeiderpartiet og Høyre,mening ikke ønskelig
med endringer i dagens ordning når det gjelder fordelingen
av utjevningsmandatene mellom fylkene. Det er flertallets oppfatning
at dagens valgordning ivaretar "utkantfylker", som også i
hovedsak er de fylkene med lavt folketall, når det gjelder representasjon
i forhold til folketall. At utjevningsmandater i hovedsak går
til de mest folkerike fylkene er i samsvar med intensjonen om at
utjevningsmandater er med på å sikre ekstra representasjon
til partier som til tross for et rimelig stemmetall, totalt sett
ikke oppnår mandat på vanlig måte. At
mandatet dermed går dit det er flest avgitte stemmer for
partiet, er derfor etter flertallets mening rimelig.
Eksisterende ordning med 8 utjevningsmandater gir etter flertallets mening
ikke overrepresentasjon til de folkerike fylkene, som til tross
for ordningen fortsatt vil være underrepresentert. Flertallet vil
derfor ikke anbefale det foreliggende forslag til endring av § 59.
Komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet vil
peke på at deletall 1 vil medføre at fylker med
store og små folketall i gjennomsnitt blir likt behandlet
når utjevningsmandatene blir fordelt.
Disse medlemmer vil derfor ta
opp forslag om at alternativ C.1 bifalles.
Komiteens medlemmer fra Sosialistisk Venstreparti
og Kristelig Folkeparti støtter intensjonen i forslaget,
men avventer Valglovutvalgets arbeid før det fremmes endringer
i Grunnloven på dette punkt. Det vises for øvrig
til disse medlemmers merknader over.
Komiteens flertall, medlemmene
fra Arbeiderpartiet, Fremskrittspartiet og Høyre,
ser ingen grunn til forenklinger av grunnlovsteksten på dette
felt, selv om dette ikke innebærer realitetsendringer.
Dagens grunnlovstekst fungerer etter flertallets mening
hensiktsmessig, og flertallet ser derfor ikke noe
grunnlag for å anbefale det foreliggende forslag til endring
av § 59.
Flertallet vil derfor på denne
bakgrunn avvise forslaget.
Komiteens medlemmer fra Kristelig Folkeparti
og Sosialistisk Venstreparti støtter intensjonen
i forslaget, men avventer Valglovutvalgets arbeid før det
fremmes endringer i Grunnloven på dette punkt. Det vises
for øvrig til disse medlemmers merknader over.
Forslag fra Fremskrittspartiet, Kristelig Folkeparti og
Sosialistisk Venstreparti:
Forslag 1
Forslag nr. 2 i Dokument nr. 12 (1995-96) forslag
B om endring i Grunnlovens § 59 sjette ledd - bifalles.
Forslag fra Fremskrittspartiet:
Forslag 2
Forslag nr. 2 i Dokument nr. 12 (1995-96) forslag A.1
til endringer i Grunnlovens §§ 57 og 58 andre
ledd - bifalles.
Forslag 3
Forslag nr. 2 i Dokument nr. 12 (1995-96) forslag C.1
til endring i Grunnlovens § 59 sjuende ledd - bifalles.
Komiteen viser til det som står foran og rår Stortinget til å gjøre slikt
vedtak:
Forslag nr. 2 i Dokument nr. 12 (1995-96) til endringer i Grunnlovens §§ 57, 58 og 59, forslag A, alternativ A.1, A.2, A.3 og A.4, forslag B, forslag C, alternativ C.1 og C.2 og forslag D, alternativ D.1, D.2 og D.3, - bifalles ikke.
Oslo, i kontroll- og konstitusjonskomiteen, den 18. mars 1999.
Jørgen Kosmo,
leder. |
Gunnar Skaug,
ordfører. |
Svein Ludvigsen,
sekretær. |