Du bruker en gammel nettleser. For å kunne bruke all funksjonalitet i nettsidene må du bytte til en nyere og oppdatert nettleser. Se oversikt over støttede nettlesere.

Stortinget.no

logo
Hopp til innholdet
Til forsiden

Løse forslag til saken

St.meld. nr. 26 (2003-2004), Innst. S. nr. 270 (2003-2004)

  • Forslag nr. 3 fra Engeset, Martin på vegne av Høyre, Sosialistisk Venstreparti, Kristelig Folkeparti og Venstre


    Dokument nr.12:16 (1999-2000) - forslag fra Gunnar Skaug, Carl I. Hagen, Einar Steensnæs, Jan Petersen, Kristin Halvorsen og Lars Sponheim om endring av Grunnloven § 100 (Ytringsfrihet) - bifalles som følger:

    Første ledd: Alternativ 1 bifalles.

    Annet ledd og tredje ledd: Hovedalternativ 2 bifalles. Til annet ledd annet punktum bifalles dessuten alternativ 2. Til annet ledd tredje punktum bifalles alternativ 3. Til tredje ledd bifalles alternativ 2.

    Fjerde ledd: Til fjerde ledd første punktum bifalles alternativ 1. Til fjerde ledd annet punktum bifalles alternativ 2. Til fjerde ledd tredje punktum bifalles alternativ 2.

    Femte ledd: Til femte ledd første punktum bifalles alternativ 8, presisert som alternativ 8 til fjerde ledd første punktum. Til femte ledd annet punktum bifalles alternativ 6.

    Sjette ledd: Alternativ 2 bifalles, presisert som femte ledd første punktum alternativ 1 og femte ledd annet punktum alternativ 5.

    Sjuende ledd: Alternativ 1 bifalles.

    Øvrige alternativer bifalles ikke.

    Merknad:

    Grunnloven §100 vil ut fra dette få følgende ordlyd:

    Ytringsfrihed bør finde Sted.
    Ingen kan holdes retslig ansvarlig på andet grundlag end Kontrakt eller andet privat Retsgrundlag, for at have meddelt eller modtaget Oplysninger, Ideer eller Budskab, medmindre det lader sig forsvare holdt op imod Ytringsfrihedens Begrundelse i Sandhedssøgen, Demokrati og Individets frie Meningsdannelse. Det retslige Ansvar bør være foreskrevet i Lov.
    Frimodige Ytringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte. Det kan kun sættes slige klarlig definerede Grændser for denne Ret, hvor særlig tungtveiende Hensyn gjøre det forsvarligt holdt op imod Ytringsfrihedens Begrundelser.
    Forhaandscensur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ikke benyttes, medmindre det er nødvendigt for at beskytte Børn og Unge imod skadelig Paavirkning fra levende Billeder. Brevcensur kan ei sættes i Værk uden i Anstalter.
    Disse Grundsætningers Anvendelse paa kommercielle Ytringer og de Indskrænkninger de bør undergaa, fastsættes ved Lov.
    Enhver har Ret til Indsyn i Statens og Kommunernes Akter og til at følge Forhandlingerne i Retsmøder og folkevalgte Organer. Det kan i Lov fastsættes Begrænsninger i denne Ret ut fra Hensyn til Personvern og af andre tungtveiende Grunde.
    Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for en aaben og oplyst offentlig Samtale.