2. Merknader frå komiteen

       Komiteen syner til brev frå handelsministeren til utanrikskomiteen frå 5. juli 1996 (vedlagt innstillinga). Komiteen syner vidare til at landbruksministeren vil orientera Stortinget i plenum om denne saka før endeleg handsaming i EØS-komiteen.

       Komiteen sine medlemer frå Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti viser til opplysning i Stortingets Liste C nr. 4 frå 2. februar 1996 om at Utanriksdepartementet ville leggja fram ei stortingsmelding om « Utvidelse av EØS-avtalens veterinære del », og til at same opplysning vart gjeven av handelsministeren i EØS-utvalet 23. januar 1996.

       Desse medlemene ser det som påfallande om Regjeringa likevel ikkje vil leggja fram ei melding om saka før eventuelt vedtak i EØS-komiteen. Dersom EUs veterinære regelverk skulle verta implementert i norsk rett, inneber det ei utviding av heile EØS-avtalen som etter desse medlemene si meining vil kunna få vidtrekkjande konsekvensar. Regjeringa uttalte i St.prp. nr. 100 (1991-1992) at:

       « ... all handel med dyr og dyreprodukter mellom Norge og de øvrige EØS-land vil bli underlagt grensekontroll på samme måte som i dag, og muligheten for å sette dyr eller vareparti i karantene forblir uforandret. Dette vurderes som avgjørende for opprettholdelse av vår gunstige dyrehelse. » (s. 126)

       Å fjerna grensekontrollen og endra karantenereglane vil såleis vera ei betydeleg endring av ein av føresetnadene for EØS-avtalen, og det vil kunna endra den noverande balansen i avtalen mellom føremoner og ulemper. Desse medlemene meiner ei slik omlegging ikkje bør skje utan ei brei førehaving i stortingsmeldings form, og set fram følgjande framlegg:

       « Stortinget bed Regjeringa leggja fram ei stortingsmelding om eventuell utviding av EØS-avtalen på det veterinære området, og leggja til grunn Stortingets førehaving av denne før eit eventuelt vedtak om saka i EØS-komiteen. »

       Komiteen sine medlemer frå Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Kristeleg Folkeparti føreset at det, uavhengig av om det vert framlagt ei melding eller gjeve ei utgreiing, vert gjeve høve til ein brei debatt om dette spørsmålet.