Det vart teke kontakt med Stortinget frå m.a. professor Finn-Erik Vinje 9. januar 2004. Presidentskapet meinte at når ein skal rette opp språklege feil for ettertida, bør det skje gjennom eit grunnlovsforslag. Det er komiteen samd i. Før har det vore gjort slik at ein berre har føreteke ei språkleg endring utan å la det gå innom Stortinget. Komiteen er samd med Presidentskapet i at Grunnlova er såpass – skal vi seie – «hellig» at ho ikkje bør tuklast med med mindre Stortinget gjennom grunnlovsforslag vedtek endringane.
Det som er eit problem, er at Stortinget av og til gjer vedtak som er språkleg ukorrekte. På den bakgrunnen har komiteen vedteke å sende eit brev til Presidentskapet der vi ber Presidentskapet no syte for i ei eller anna form at ein kan få føreteke ein språkleg korrektur før grunnlovsforslag blir refererte i Stortinget. For problemet er at når grunnlovsforslag er fremma og refererte i Stortinget, kan dei ikkje endrast. Då har Stortinget berre ein ting å gjere: anten å vedta grunnlovsforslaget eller ikkje å vedta det. Dersom ein no på grunn av språklege feil skulle finne på ikkje å vedta eit grunnlovsforslag som i seg sjølv er viktig og fornuftig, må ein faktisk vente i fire år før ein kan få gjort eit fornuftig vedtak. Det ein då har valt før, er at ein har vedteke grunnlovsforslag som har ein språkleg feil, for så etterpå å måtte kome med eit nytt grunnlovsforslag for å endre den feilen som er gjord. Vi opplever seinare i dag, ved neste grunnlovsforslag, at vi gjer eit vedtak i Stortinget – det er ei samrøystes innstilling frå komiteen – som faktisk inneheld ein språkleg feil. Det betyr at vi må ha eit nytt grunnlovsforslag litt seinare som rettar opp igjen den feilen som vi gjer vedtak om i neste sak.
Derfor er komiteen av den meining at vi skal be Presidentskapet lage ein institusjon der grunnlovsforslaga blir sende til språkleg retting, språkleg korrektur, kvalitetssikring, og at det kanskje også bør gjennomførast ved at ein får det inn i forretningsordenen. Men alt det praktiske meiner komiteen at Presidentskapet med sin administrasjon er mest eigna til å fremje eit forslag om.
Elles rår eg Stortinget til å vedta komiteen si innstilling.
Votering i sak nr. 1
Presidenten: Det foreligger en enstemmig innstilling, men siden vi nå skal gjøre vedtak om en rekke språklige rettinger i Grunnloven, vil presidenten foreslå at det voteres ved navneopprop. – Det anses vedtatt.
Komiteen hadde innstilt:
Dokument nr. 12:8 (2003-2004) – grunnlovsforslag fra Aanund Hylland og Finn-Erik Vinje, vedtatt til fremsettelse av Jørgen Kosmo og Kjell Engebretsen, om endringer i Grunnloven §§ 3, 6, 12, 14, 26, 41, 50, 60, 63, 68, 75, 87, 93, 110 og 110 a (retting av språklige feil), forslaga A til P – vert vedteke.
Grunnlovsforslag A var sålydende:
Ǥ 3 skal lyde:
Den udøvende Magt er hos Kongen, eller hos Dronningen hvis hun har erhvervet Kronen efter Reglerne i § 6 eller § 7 eller § 48 i denne Grundlov. Naar den udøvende Magt saaledes er hos Dronningen, har hun alle de Rettigheder og Pligter som ifølge denne Grundlov og Landets Love indehaves af Kongen.»
Grunnlovsforslag B var sålydende:
Ǥ 6 fjerde og femte ledd skal lyde:
Naar en til Norges Krone arveberettiget Prinsesse eller Prins fødes, skal hendes eller hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protokol.
For dem som ere fødte tidligere end Aaret 1971, gjælder dog denne Grundlovs § 6 saaledes som den blev vedtagen den 18de November 1905. For dem som ere fødte tidligere end Aaret 1990 gjælder ligevel at Mand gaar foran Kvinde.»
Grunnlovsforslag C var sålydende:
Ǥ 12 fjerde ledd skal lyde:
Ægtefæller, Forældre og Børn eller to Søskende maa ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.»
Grunnlovsforslag D var sålydende:
Ǥ 14 skal lyde:
Kongen kan beskikke Statssekretærer til at bistaa Statsraadets Medlemmer under Udførelsen af deres Forretninger udenfor Statsraadet. Den enkelte Statssekretær handler paa Vegne af det Medlem af Statsraadet, til hvem han er knyttet, i den Udstrækning Vedkommende bestemmer.»
Grunnlovsforslag E var sålydende:
Ǥ 26 annet ledd skal lyde:
Traktater angaaende Sager af særlig Vigtighed og i alle Tilfælde Traktater hvis Iværksættelse efter Konstitutionen nødvendiggjør en ny Lov eller Storthingsbeslutning, blive først bindende, naar Storthinget har givet sit Samtykke dertil.»
Grunnlovsforslag F var sålydende:
Ǥ 41 skal lyde:
Er Kongen fraværende fra Riget uden at være i Feldt, eller er han saa syg, at han ikke kan varetage Regjeringen, skal den til Tronen nærmest Arveberettigede, saafremt han har opnaaet den for Kongen fastsatte Myndighedsalder, forestaa Regjeringen som Kongemagtens midlertidige Udøver. I modsat Fald forestaar Statsraadet Rigets Bestyrelse.»
Grunnlovsforslag G var sålydende:
Ǥ 50 tredje ledd skal lyde:
Regler om Stemmeret for ellers stemmeberettigede Personer som paa Valgdagen aabenbart lide af alvorlig sjælelig Svækkelse eller nedsat Bevidsthed, kunne fastsættes ved Lov.»
Grunnlovsforslag H var sålydende:
Ǥ 60 skal lyde:
Hvorvidt og under hvilke Former de Stemmeberettigede kunne afgive deres Stemmesedler uden personligt Fremmøde paa Valgthingene bestemmes ved Lov.»
Grunnlovsforslag I var sålydende:
Ǥ 63 annet ledd skal lyde:
Regler for inden hvilken Tid og paa hvilken Maade den som har Ret til at negte Valg, skal gjøre denne Ret gjældende, fastsættes ved Lov.»
Grunnlovsforslag J var sålydende:
Ǥ 68 skal lyde:
Storthinget sammentræder i Almindelighed den første Søgnedag i Oktober Maaned hvert Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtligt Indfald eller smitsom Syge, dertil bestemmer en anden Kjøbstad i Riget. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.»
Grunnlovsforslag K var sålydende:
Ǥ 75 bokstav a skal lyde:
at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ikke gjælde udover 31te December i det næst paafølgende Aar, medmindre de af et nyt Storthing udtrykkelig fornyes;»
Grunnlovsforslag L var sålydende:
Ǥ 75 bokstav l skal lyde:
at udnævne en Person, der ikke er Medlem af Storthinget, til, paa en Maade som er nærmere bestemt i Lov, at have Indseende med den offentlige Forvaltning og alle som virke i dens Tjeneste, for at søge at sikre at der ikke øves Uret mod den enkelte Borger;»
Grunnlovsforslag M var sålydende:
«§ 87 første ledd annet punktum skal lyde:
Fra hver af Siderne kunne udskydes lige mange af Lagthingets Medlemmer, dog saaledes at den Anklagede har Fortrinsret til at udskyde een mere, dersom det Antal, som kan udskydes, ikke er deleligt med to.»
Grunnlovsforslag N var sålydende:
Ǥ 93 skal lyde:
For at sikre den internationale Fred og Sikkerhed eller fremme international Retsorden og Samarbeide kan Storthinget med tre Fjerdedeles Flertal samtykke i, at en international Sammenslutning som Norge er tilsluttet eller slutter sig til, paa et saglig begrænset Omraade, skal kunne udøve Beføielser der efter denne Grundlov ellers tilligge Statens Myndigheder, dog ikke Beføielse til at forandre denne Grundlov. Naar Storthinget skal give sit Samtykke, bør, som ved Behandling af Grundlovsforslag, mindst to Trediedele af dets Medlemmer være tilstede.
Bestemmelserne i denne Paragraf gjælde ikke ved Deltagelse i en international Sammenslutning, hvis Beslutninger har alene rent folkeretslig Virkning for Norge.»
Grunnlovsforslag O var sålydende:
Ǥ 110 annet ledd skal lyde:
Nærmere Bestemmelser om Ansattes Medbestemmelsesret paa deres Arbeidsplads, fastsættes ved Lov.»
Grunnlovsforslag P var sålydende:
Ǥ 110 a skal lyde:
Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog, sin Kultur og sit Samfundsliv.»
Presidenten: Oppropet starter med representant nr. 7 for Hedmark fylke.
De som stemmer for innstillingen, svarer ja. De som stemmer mot innstillingen, svarer nei.
Votering:Komiteens innstilling ble enstemmig bifalt.
De 129 representantene som stemte for grunnlovsforslaget, var:
Karin Andersen, Olav Akselsen, Arne Sortevik, Per Rune Henriksen, Gjermund Hagesæter, Ingebrigt S. Sørfonn, Hilde Magnusson Lydvo, Øyvind Halleraker, Ågot Valle, Lars Sponheim, Dag Ole Teigen, Sigrid Brattabø Handegard, Torbjørn Hansen, Laila Dåvøy, Asmund Kristoffersen, Petter Løvik, Lodve Solholm, Svein Gjelseth, Eli Sollied Øveraas, Gunn Berit Gjerde, Geir-Ketil Hansen, Jan Arild Ellingsen, Alf Ivar Samuelsen, Anna Ljunggren, Jan Sahl, Berit Brørby, Thore A. Nistad, Inger S. Enger, Tore Hagebakken, Espen Johnsen, Marit Nybakk, Per-Kristian Foss, Carl I. Hagen, Jan Bøhler, Ine Marie Eriksen, Britt Hildeng, Marianne Marthinsen, Heidi Sørensen, Inge Lønning, Saera Khan, Trine Skei Grande, Truls Wickholm, Hans Olav Syversen, Bent Høie, Dagfinn Høybråten, Solveig Horne, Eirin Kristin Sund, Ketil Solvik-Olsen, Torfinn Opheim, Magnhild Meltveit Kleppa, Hallgeir H. Langeland, Bjørg Tørresdal, Reidar Sandal, Erling Sande, Åge Starheim, Gunvald Ludvigsen, Sigvald Oppebøen Hansen, Bård Hoksrud, Gunn Olsen, Terje Aasland, Kari Lise Holmberg, Bendiks H. Arnesen, Øyvind Korsberg, Anne Marit Bjørnflaten, Per-Willy Amundsen, Lena Jensen, Tove Karoline Knutsen, Elisabeth Aspaker, Arild Stokkan-Grande, Robert Eriksson, Inge Ryan, André N. Skjelstad, Gunn Karin Gjul, Jorodd Asphjell, Eva Kristin Hansen, Ola Borten Moe, Arne L. Haugen, Ola T. Lånke, Dag Terje Andersen, Per Ove Width, Svein Flåtten, Anders Anundsen, Steinar Gullvåg, Inga Marte Thorkildsen, Signe Øye, Svein Roald Hansen, Jon Jæger Gåsvatn, Martin Engeset, Irene Johansen, Vigdis Giltun, Torbjørn Andersen, Åse Gunhild Woie Duesund, Henning Skumsvoll, Rolf Terje Klungland, Jon Lilletun, Peter Skovholt Gitmark, Åse M. Schmidt, Anniken Huitfeldt, Morten Høglund, Jan Petersen, Sverre Myrli, Hans Frode Kielland Asmyhr, Jan Tore Sanner, Rolf Reikvam, Borghild Tenden, Kari Kjønaas Kjos, Gunvor Eldegard, Marianne Aasen Agdestein, Ib Thomsen, André Oktay Dahl, Dagfinn Sundsbø, Thorbjørn Jagland, Ulf Erik Knudsen, Sigrun Eng, Trond Helleland, Jørund Rytman, Magnar Lund Bergo, Torgeir Micaelsen, Per Olaf Lundteigen, Karl Eirik Schjøtt-Pedersen, Eva M. Nielsen, Olav Gunnar Ballo, Vera Lysklætt, Anette Trettebergstuen, Eirin Faldet, Per Roar Bredvold, Ivar Skulstad, Trygve Slagsvold Vedum og Thomas Breen.
Følgende 40 representanter var fraværende:
Gunnar Gundersen (forf.), Erna Solberg (forf.), Karin S. Woldseth (forf.), Harald T. Nesvik (forf.), May-Helen Molvær Grimstad (forf.), Bjørn Jacobsen (forf.), Hill-Marta Solberg (forf.), Kenneth Svendsen (forf.), Tor-Arne Strøm (forf.), Torny Pedersen (forf.), Ivar Kristiansen (forf.), Torstein Rudihagen (forf.), Olemic Thommessen (forf.), Heikki Holmås (forf.), Odd Einar Dørum (forf.), Siv Jensen (forf.), Christian Tybring-Gjedde (forf.), Øyvind Vaksdal (forf.), Tore Nordtun (forf.), Finn Martin Vallersnes (forf.), Gunnar Kvassheim (forf.), Ingrid Heggø (forf.), Kåre Fostervold (forf.), Gerd Janne Kristoffersen (forf.), Lars Peder Brekk (forf.), Per Sandberg (forf.), Børge Brende (forf.), Ingvild Vaggen Malvik (forf.), Tord Lien (forf.), Sonja Mandt-Bartholsen (forf.), Ulf Leirstein (forf.), May Hansen (forf.), Line Henriette Holten Hjemdal (forf.), Freddy de Ruiter (forf.), Inger Løite (forf.), Anne Margrethe Larsen (forf.), Vidar Bjørnstad (forf.), Sonja Irene Sjøli (forf.), Lise Christoffersen (forf.) og Jan-Henrik Fredriksen (forf.).