Danmarks formannskap i Nordisk råd 2011

Ved Nordisk råds session i 2010 i Reykjavik blev Henrik Dam Kristensen, medlem af det danske Folketing (S), valgt som præsident for Nordisk råd i 2011.

Ved samme session blev Marion Pedersen, medlem af det danske Folketing (V), valgt som vicepræsident for Nordisk råd i 2011. Det danske præsidentskab 2011 har tre hovedprioriteringer:

• En hurtigere beslutningsproces i det nordiske samarbejde.

• En nordisk stemme i det europæiske samarbejde.

• En samlet strategi for Arktis.

De nordiske lande er tæt bundet sammen af fælles historie, kultur og sprog. Norden har et omfattende og vigtigt politisk samarbejde, og der eksisterer et stort folkeligt engagement i utallige organisationer, venskabsbyer og kulturelle begivenheder over hele Norden. Det gælder f.eks. arbejdet med en fælles nordisk tv-kanal og en nordisk kulturfestival som tilbagevendende begivenhed i forbindelse med Nordisk råds session.

Stoltenberg-rapporten om nordisk forsvars- og udenrigspolitik har givet helt nye dimensioner til det nordiske samarbejde. Nordisk råd har og vil fortsat presse på for, at rapportens forslag bliver til virkelighed.

NB8-rapporten om øget nordisk-baltisk samarbejde skal følges op af Nordisk råd i samarbejde med Baltisk Forsamling. Traditionelt og historisk set har Nordisk råd samarbejdet meget med de baltiske lande, Rusland og senest også med Hviderusland. Det skal Nordisk råd fortsat gøre.

Situationen i Hviderusland efter præsidentvalget i 2010 giver anledning til at overveje, hvordan det fremtidige samarbejde skal foregå. I 2011 vil Nordisk råd prioritere det internationale samarbejde i de internationale organer, hvor der træffes vigtige beslutninger for de nordiske lande. Det gælder især EU og FN.

En hurtigere beslutningsproces i det nordiske samarbejde

Nordisk råd skal være hurtigere og bedre til at reagere på aktuelle sager, der har betydning for de nordiske borgere. Det nordiske samarbejde skal have en stærkere stemme, der reagerer på politiske begivenheder, når de sker og ikke først, når Nordisk råd holder møde. Bureaukratiske mødestrukturer og processer skal ikke være en hindring for, at Nordisk råd fungerer hurtigere, og at rådets politikere kan diskutere aktuelle nordiske politiske problemstillinger. Det er absolut nødvendigt, at der bliver skabt rammer for hurtigere politiske udmeldinger og resultater i Nordisk råd og Ministerråd i fremtiden.

Et gennemskueligt budget

Vedtagelsen af Nordisk ministerråds budget er et område, hvor Nordisk råd har afgørende indflydelse. Der skal være overensstemmelse imellem, hvad der er politisk besluttet og indholdet i budgettet. Det skal tydeligt fremgå af budgettet, hvad de politiske prioriteringer er.

En nordisk stemme i det europæiske samarbejde

Regionernes Europa – Nordisk råd i EU

EU har med sine 27 medlemslande et stigende behov for et styrket regionalt samarbejde mellem de lande, der har fælles kulturer og traditioner. Det nordiske samarbejde er et fint eksempel på et regionalt samarbejde i Europa. Derfor skal Nordisk råd udvælge mærkesager, hvor de nordiske lande har fælles holdninger, og i fællesskab markere dem i forhold til Ministerråd, EU-parlament og kommission. Forbrugerpolitikken er et aktuelt eksempel, hvor de nordiske lande med fordel kan samarbejde for at skabe større indflydelse i EU.

Nordisk samarbejde om implementering af EU-direktiver

Implementering af EU-direktiver giver stadig anledning til nye utilsigtede grænsehindringer i Norden. Lovsamarbejdet mellem de nordiske lande skal derfor styrkes for at sikre, at landene gennemfører reglerne uden gene for de nordiske nabolande.

En samlet strategi for arktis

Klimaforandringerne i Arktis har medført en tilbagetrækning af isen særligt i sommerhalvåret, og det åbner mulighed for nye skibsruter gennem Nordøst- og Nordvestpassagen. Samtidig er der stigende interesse for at besøge områder i Grønland og i hele Arktis med krydstogtskibe.

Det giver nogle nye udfordringer. Derfor skal der være fokus på beredskabet til eftersøgning og redning ved skibsulykker og ved miljøkatastrofer. Ikke mindst for krydstogtskibe, som sejler med mange passagerer, er det nødvendigt at indføre forebyggende initiativer.

Samarbejde om beredskab i Arktis

Under det danske formandskab vil der blive arrangeret en konference om Arktis og søfartssikkerhed på Færøerne. Formandskabet støtter bestræbelserne på at blive enige om en samarbejdsaftale under Arktisk Råd, som skal gøre det lettere at få tilkaldt yderligere assistance fra andre landes redningsberedskab, hvis der sker en skibsulykke.

Samtidig er det væsentligt, at Nordisk råd i samarbejde med relevante parlamentariske organisationer og folkelige foreninger arbejder for at skabe en bæredygtig udvikling i Arktis.