9. Opphevelse av og endringer i andre bestemmelser

Sammendrag

Departementet legger til grunn at straffeloven §§ 112, 113, 114, 287 og 373 nr. 1 vil være overflødige ved siden av de foreslåtte generelle korrupsjonsbestemmelsene i §§ 276 a og 276 b, og foreslår at bestemmelsene oppheves. I tilknytning til arbeidet med ny straffelov har Straffelovkommisjonen gitt uttrykk for at det heller ikke er behov for å videreføre straffebudene nedfelt i straffeloven § 373 nr. 2 og 3. Departementet finner det imidlertid ikke naturlig å oppheve straffeloven § 373 i sin helhet i tilknytning til dette lovarbeidet.

Trusselalternativet i straffeloven § 128 kan ha selvstendig betydning ved siden av de nye straffebestemmelsene mot korrupsjon. Denne delen av straffebudet kan også anvendes i konkurrens med straffeloven §§ 222 og 227, idet den fanger opp det straffverdige som ligger i at trusselen rettes mot en offentlig tjenestemann. Departementet tiltrer derfor forslaget fra Dommerforeningen og Agder lagmannsrett om å stryke ordene "eller ved Ydelse af eller Tilsagn om Fordele" i straffeloven § 128 første ledd, fremfor å oppheve bestemmelsen i sin helhet.

Komiteens merknader

Komiteen støtter forslagene om oppheving og endring i andre bestemmelser, herunder å oppheve § 405 b og markedsføringslovens § 6 som selvstendige straffehjemler.

Komiteens flertall, alle unntatt medlemmene fra Fremskrittspartiet, har merket seg forslaget fra Fremskrittspartiet om endringer i straffeloven §§ 127 og 128. Flertallet er også bekymret for at offentlige tjenestemenn og deres familier i større grad utsettes for overgrep, og tar derfor problemet på alvor. Flertallet sier seg derfor enige med intensjonen i forslaget fra Fremskrittspartiet, men vil imidlertid komme tilbake til dette spørsmålet i forbindelse med ny straffelov som skal fremmes i inneværende stortingsperiode.

Komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet registrerer at straffelovens § 128 nå blir en ren bestemmelse om trusler mot offentlig tjenestemann. Disse medlemmer registrerer at vold og trusler mot offentlige tjenestemenn er et stadig større og mer alvorlig problem. Både blant ungdom og kriminelle gjenger har trusler blitt mer vanlig, og truslene blir stadig grovere. Det å true noen på liv og helse er alvorlig. Disse medlemmer ser at trusler ofte også representerer det første skrittet til å faktisk utøve vold. Vi ser stadig resultatet av volden blant gjenger og fra personer som driver med torpedovirksomhet og lignende. Slik sett er det grunn til å ta trusler om slik vold mer alvorlig.

Disse medlemmer finner det underlig at man ønsker å straffe trusler mot offentlig tjenestemann langt mindre enn det å tilby en sum penger for samme handling. Dersom straffeloven skal være en moralsk rettesnor for samfunnets borgere, vil det si at man ser det som mindre umoralsk å true en person til å gjøre eller unnlate noe enn å forsøke å betale noen for det samme.

Disse medlemmer ser at denne bestemmelsen også har en annen viktig side; nemlig forholdene for politiet som offentlig tjenestemann. Man har i den senere tid i større grad registrert at polititjenestemenn blitt utsatt for alvorlige trusler. Truslene har i stor grad også rammet familiemedlemmer av polititjenestemenn, inklusive barn. Tjenestemenn og deres familie har blitt utsatt for mordbrann, sabotasje, skadeverk og forfølgelse. Flere tjenestemenn lever således i konstant frykt for seg og sin familie. Dette er ingen holdbar arbeidssituasjon for politiet, eller den enkelte tjenestemann.

Disse medlemmer registrerer en generell utvikling i samfunnet hvor respekten for politiet har sunket. I dag ser man tendenser til at når politiet kommer på stedet, blir de oftere møtt med sjikaner, vold og trusler. Denne utviklingen med stadig mindre respekt for politiet er svært uheldig. Disse medlemmer mener vold og trusler mot politiet og andre offentlige tjenestemenn bør være en meget alvorlig sak. Disse medlemmer mener videre at en minstestraff vil virke preventivt og i stor grad bidra til å gjenoppbygge respekten for politiet. Det å gjenopprette respekten for politiet er viktig også i et vidt kriminalpolitisk perspektiv.

Disse medlemmer mener det ikke kan være mindre straffverdig å bruke trusler for å oppnå noe enn å betale penger for å oppnå noe. Disse medlemmer mener at det er helt nødvendig å se sammenhengen med straffeloven §§ 128 og 127 når man nå endrer korrupsjonslovgivningen. I så måte er det nødvendig å samkjøre straffenivået mellom det å true noen til noe og betale noen for det samme, samt vold mot offentlig tjenestemann. Disse medlemmer ønsker derfor at man øker strafferammene for vold og trusler mot offentlig tjenestemann som følger: strafferammen i straffeloven § 127 første straffealternativ økes til fengsel i 10 år, og annet straffealternativ til fengsel i 15 år. Minstestraffen for vold mot offentlig tjenestemann etter § 127 blir satt til fengsel 6 måneder. I straffeloven § 128 settes straffen til minimum fengsel i 6 måneder og maksimalt 10 år. Videre inntas samme reservasjon som i straffeloven § 127 annet ledd.

På bakgrunn av dette fremmer disse medlemmer følgende forslag:

"Straffeloven § 127 skal lyde:

Den, som ved Vold søger at formaa en offentlig Tjenestemand til at foretage eller undlade en Tjenestehandling eller at hindre ham under en saadan, eller som medvirker hertil, straffes med Fængsel indtil 10 Aar, og minimum Fængsel i 6 Maaneder. Dersom han tidligere er straffet for en Forbrydelse af voldsom Art, eller han udfører Forbrydelsen i Forening med nogen anden kan vedkommende straffes med fængsel i indtil 15 Aar.

Har Tjenestemanden ved utilbørligt Forhold givet Anledning til Forbrydelsen, anvendes Bøder eller Fengsel indtil 2 Aar.

Som offentlige Tjenestemænd ansees her ogsaa ved Jernbanerne ansatte Betjente, militære Vagter samt enhver, som efter Opfordring eller pligtmæssig yder en offentlig Tjenestemand Bistand.

I Tilfælde af Gjensidighed kan Kongen bestemme, at ovenstaaende Straffe ogsaa finder Anvendelse paa Forbrydelser mod andet Lands offentlige Myndighed."

"Straffeloven § 128 første og annet ledd skal lyde:

Den, som ved Trusler søger at formaa en offentlig Tjenestemand til uretmæssig at foretage eller undlade en Tjenestehandling, eller som medvirker hertil, straffes med Fængsel i indtil 10 Aar, og minimum Fængsel i 6 Maaneder.

Har Tjenestemanden ved utilbørligt Forhold givet Anledning til Forbrydelsen, anvendes Bøder eller Fengsel indtil 2 Aar.

Nåværende annet og tredje ledd blir tredje og fjerde ledd."