2. Komiteens merknader

     Komiteen syner til den detaljerte gjennomgang av ulike sider ved mediebiletet som St.meld. nr. 62 (1996-1997) representerer. Komiteen ønsker ikkje å gå detaljert inn i omtalen av ulike kanalar og mediepolitiske virkemiddel i samband med meldinga. Komiteen vil handsame mediepolitiske problemstillingar i eigne saker, og gje meir generelle kommentarar knytta til dei årlege meldingane om presse og kringkasting.

       Komiteen viser til at fleirtalet i B.innst.S.nr.2 (1997-1998) ba om ei eiga stortingsmelding om innføring av digitale sendingar i fjernsynet og finansiering av dette, og at dette er ei sak Stortinget vil handsame seinare.

Digital kringkasting

       Komiteen viser til den breie semja ein har hatt når det gjeld innføring av DAB (digital audio broadcasting)-teknologien, og St.meld. nr. 62 (1996-1997) har ein brei gjennomgang av problemstillingar knytta til dette. Komiteen viser til at lokalradioane utgjer ein viktig del av totaltilbodet, og ber om at departementet arbeidar vidare med tanke på løysingar knytta til desse. Komiteen ber også om at departementet syter for at operatørar av multipleksane har tillit som nøytral instans hjå alle programselskapa.

       Komiteen vil understreke at ein òg ved tildeling av ledig kapasitet i riksblokka legg vekt på styrking av mangfold og ytringsfrihet.

Allmennkringkasting

       Komiteen har merka seg at allmennkringkastarane framleis har høg oppslutnad. Komiteen ser det som verdfullt at allmennkringkastarane medverkar til breidde og mangfald i medietilbodet, og at dei norske allmennkringkastarane hevdar seg svært godt i konkurransen med stadig sterkare internasjonale aktørar i mediabransjen.

       Komiteen syner til opprettinga av allmennkringkastingsrådet, og har merka seg at departementet legg stor vekt på dette rådets rapport i høve til omtala av verksemda allmennkringkastarane NRK, TV2 og P4.

       Komiteen har merka seg at departementet ikkje lenger ser det som ei oppgåve å oppnemne rådsorgan for TV2 og P4. Komiteen stør dette, og er samd i at TV2 og P4 sjølv må vurdere om dei ønsker å opprette programråd. Når det gjeld NRK sitt rådsorgan Kringkastingsrådet så vert det vidareført.

       Komiteens medlem fra Sosialistisk Venstreparti mener det er av stor viktighet at det oppnevnes programråd for TV2 og P4, på samme måte som det NRK i dag har. Det må være like viktig å være bevisst i programvurdering for TV2 og P4 som det det er uttrykkelig påpekt at det er for NRK.

NRK as

       Komiteen syner til at NRK vart omgjort til aksjeselskap 30. april 1996, dette har gjeve NRK as større spelerom, men komiteen vil understreke at allmennkringkastaroppgåvene ligg fast som hovudoppdraget for institusjonen, og at NRK skal halde fram som eit reklamefritt alternativ. Opprettinga av den nye fjernsynskanalen NRK2 har åpna for større breidde og variasjon i programtilbodet, noko komiteen finn positivt.

       Komiteen syner til den stadig tilbakevendande debatten om sponsing, og har merka seg at departementet vil komme til Stortinget med eigen sak om dette.

       Komiteen syner elles til meldinga når det gjeld omtala av NRK.

TV2 as

       Komiteen har merka seg at TV2 går godt økonomisk, og har registrert at TV2 stadig engasjerer seg på nye forretningsområde. Komiteen syner til rapporten frå Allmennkringkastingsrådet og ber TV2 følge opp dei punkta rådet har peikt på.

       Komiteen syner elles til meldinga når det gjeld omtale av TV2.

P4

       Komiteen syner til at P4 vart omgjort til as i 1996, og at verksemda går godt økonomisk.

       Komiteen syner til meldinga når det gjeld omtala av P4.

Lokalkringkasting

       Komiteen syner til at det i 1996 var ny tildeling av konsesjonar for lokalkringkasting, og at det i mars 1997 vart gitt åpning for at inntil 25 % av programstoffet i lokalradioane kan bli vidaresendt uendra frå sentral leverandør.

       Komiteen syner elles til meldinga når det gjeld omtale av lokalradio og lokalfjernsyn.

       Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstreparti viser i den sammenheng til sine merknader i Innst.S.nr.138 (1996-1997).

Dagspresse

       Komiteen har merka seg at departementet vil gjera detaljert greie for den økonomiske stoda for pressa i budsjettframlegget, slik at økonomiske spørsmål kan sjåast i samanheng med løyvingane på området.

       Komiteen stør dette.